Annonce
Navne

Vietnam-veteran bag film med samfundskritik

Den amerikanske instruktør og producent Oliver Stone fylder 75 år den 15. september. Her er han fotograferet tidligere på måneden til filmfestival i Deauville, Frankrig. Loic Venance/Ritzau Scanpix
En film om Vietnam-krigen satte fart på hans karriere. Filminstruktør Oliver Stone var selv soldat i krigen. Samfundskritiske storfilm er nu hans varemærke.

Hans seneste film fra i år er en dokumentar, der ser kritisk på omstændighederne omkring mordet på John F. Kennedy.

Var det CIA, der som led i en større sammensværgelse stod bag nedskydningen af præsidenten, eller var det alene Lee Harvey Oswald, der blev dømt for forbrydelsen?

Filminstruktøren Oliver Stone selv mener det første og afviser, at han viderebringer konspirationsteorier, men alene "konspirationsfacts". Sikkert er det, at filmmanden har talent for at skabe debat og røre om sine film.

Annonce

Onsdag den 15. september fylder den tre gange Oscar-vindende amerikaner 75 år.

Den aktuelle dokumentar "JFK: Through the Looking Glass" kommer i forlængelse af Oliver Stones spillefilm "JFK" fra 1992, der dengang skabte stor debat om Kennedy-mordet.

Det er typisk Oliver Stone. Hans film underholder, men kan samtidig være samfundskritiske, og han har berørt nogle af de mest smertefulde kapitler og emner i amerikansk historie. Vietnam-krigen, grådighed i finanssektoren ("Wall Street"), voldsforherligelse i massemedierne ("Natural Born Killers"), terrorangrebet 9/11 ("World Trade Center") og amerikanske myndigheders ulovlige masseovervågning ("Edward Snowden").

I et interview med Ritzau i forbindelse med Snowden-filmen i 2016 advarede Oliver Stone da også om at overlade for meget magt til USA. I filmen udstilles det, hvordan staten ifølge Snowdens læk fra efterretningstjenesten bygger software ind i systemer i fremmede lande, så USA på et øjeblik kan lukke landet ned - slukke strømmen.

- Jeg mener, at USA på den måde har kontrol over mennesker. Det er en krigshandling, når man placerer miner i folks lande. Det er gidseltagning, men den er blød og mild, sagde Oliver Stone dengang.

Filmtrilogi om krigen

Han voksede op som søn af velhavende forældre på Manhattan, New York. Som ung indledte han studier på det prestigefulde Yale-universitet, men droppede ud i utide. Siden blev han soldat og i 1967 sendt til Vietnam, hvor hans indsats i krigen sikrede ham flere æresmedaljer. Oplevelserne i Vietnam inspirerede ham siden til en filmtrilogi om krigen.

Den første film, "Platoon", blev i 1986 Oliver Stones store gennembrud som instruktør og indbragte ham en Oscar. Siden kom "Født den 4. juli" i 1989, der indbragte ham Oscar nummer to, og "Himmel og Jord" i 1993.

De senere år har han hovedsageligt produceret og instrueret en række dokumentarfilm. Blandt andet har han interviewet den russiske præsident, Vladimir Putin.

Privat er den prisvindende instruktør gift med Sun-jung Jung, som han har datteren Tara med. Han har også to sønner, Sean og Michael, fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald i Syd- og Sønderjylland

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Tønder For abonnenter

Nis og Camilla gik i Luksusfælden med en gæld på 222.000 kroner: - Vi vidste, at de ville tage bilen

Esbjerg

Fanø 'rammes' af kritisk olieudslip: Du kan følge øvelsen fra første række

Aabenraa

Efter klager om hasarderet kørsel: Tre bump og 50 markeringsbjælker skal løse problemerne ved lystbådehavnen

Aabenraa

Politistation bliver snart forladt: Usikkert om den skal sælges

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Navne For abonnenter

Begravelser og bisættelser i Syd- og Sønderjylland

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Aabenraa For abonnenter

Daniela droppede jobbet som speditør med stress og jag: Nu går hun glad på job i hjemmeplejen

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Esbjerg For abonnenter

Politikere splittede i stor sag om 132 nye lejligheder i Gl. Gjesing: Borgerligt flertal gennemtrumfer nybyggeri

Annonce