Annonce
Kolding

Vigtig sejr for KoldingQ mod Nordsjælland

KoldingQ slog FC Nordsjælland efter en sen scoring. Arkivfoto: Christer Holte

KoldingQ tog lørdag mod FC Nordsjælland på hjemmebane i Kolding. Topholdet fra FC Nordsjælland var favoritter til kampen, men værternes Molli Plasmann kunne efter 87 spillede minutter sende bolden ind bad gæsternes målvogter til resultatet 1-0. En vigtig sejr for KoldingQ, der dermed kan ligger afstand ned til nedrykningspladserne.

KoldingQ skulle forsøge at rejse sig igen, efter sidste uges nederlag mod OdenseQ. KoldingQ var inden kampen blot et point foran OdenseQ, og 2 point over nedrykningsstregen.

Første halvleg forløb som mange nok havde regnet med, og det var med et FC Nordsjælland hold, der sad på det meste af spillet. På trods af FC Nordsjællands overtag, kunne gæsterne ikke bryde forsvaret fra KoldingQ, og halvlegen endte uden scoringer.

KoldingQ kom mere ind i kampen i anden halvleg, men det var dog stadig FC Nordsjælland som havde overtaget. Defensiven for KoldingQ fortsatte de gode takter fra første halvleg, og fik blokeret de chancer som FC Nordsjælland kæmpede sig frem til. Efter 87 minutter fik Maria Olsen spillet en bold gennem gæsternes forsvar til Molli Plasmann, som tog et træk forbi målvogteren og placerede sikkert bolden i nettet til en 1-0 føring.

KoldingQ træner Peter Pedersen sagde efter kampen:

-Det var en fornøjelse i dag. De har nogle langskud, og det kan man ikke hamle op i mod, men jeg synes det var helt okay.

Den plan som var lagt for kampen blev fulgt til punkt og prikke:

-Vi valgte at stå lidt tilbage i kampen, og jeg synes vi havde rigtig godt styr på det. Vi fulgte planen til punkt og prikke, og jo senere vi scorede, jo sværere har de andre at reducere, så det var helt perfekt.

Med sejren ligger KoldingQ yderligere afstand til nedrykningspladserne, og har 14 point efter 11 kampe, og har nu fem point ned til nedrykningsstregen.

Næste kamp for KoldingQ er ude mod FC Thy/ThistedQ lørdag den 26. oktober.

KoldingQ – FC Nordsjælland 1-0 (0-0)

Målscorer: Molli Plasmann (87)

Fodbold, Kvinder, Gjensidige Kvindeliga

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce