Annonce
Haderslev

Vikinger vil give samfundet noget igen

Midgaardvikingerne fra Haderslev kæmper for at få et stykke jord, de kan lave et center på. Formand Claus Ipsen gør sit for at skabe opmærksomhed på projektet. Foto: Claus Thorsted

Midgaard Vikingecenter fra Haderslev vil gerne tage et socialt ansvar i samfundet. Derfor arbejder de lige nu på at etablere et vikingecenter, der skal fungere som aktivering for blandt andet kontanthjælpsmodtagere og veteraner.

Haderslev: Urter og grøntsager dyrket som i vikingetiden, håndværk udformet med samme metode, som den vikingerne brugte og inspiration fra de dyder, der prægede vikingernes tid.

Hvis det står til Midgaard Vikingecenter kan ovenstående scener blive virkelige i Haderslev, hvis ellers det er muligt at finde en grund til et helt nyt vikingecenter.

- Vi har en dialog med Haderslev Kommune om at finde et sted, hvor vi kan bygge et unikt vikingecenter, som ikke er set lignende i resten af Danmark. Vi har også haft dialog med Vejen Kommune, så det kan også være, vi ender med at bygge centret i Vejen, forklarer Claus Ipsen, der er formand for Midgaard Vikingecenter, der er en forening med cirka 40 betalende medlemmer.

Ud over at have planer med et nyt vikingecenter bruger foreningens medlemmer lige nu tiden på at passe de to gravhøje, de har adopteret i Vedsted og Over Jerstal.

Annonce

Midgaard Vikingecenter

Er en forening, der har eksisteret i to år. Der er cirka 40 medlemmer i foreningen, som mødes et par gange om året.Bestyrelsen har lige nu det store mål, at foreningen skal stå i spidsen for et stort aktiveringsprogram for unge kontanthjælpsmodtagere.

Der arbejdes på at finde en grund, hvor et nyt, stort vikingecenter kan bygges af foreningen.

Claus Ipsen er til daglig elevvejleder på flyvestationen Skrydstrup, lige som han også er involveret i ungdomsklubben i Over Jerstal. Foto: Claus Thorsted

Socialt arbejde

Lige nu mangler foreningen i runde tal godt og vel én million kroner, hvis planerne skal blive til virkelighed. Og planerne indeholder en stor del af tilbagebetaling.

- Vi ser meget gerne, at vi kan lave et aktiveringstilbud til unge kontanthjælpsmodtagere og danske veteraner. Planen er, at vi kan hjælpe dem i gang med at lære håndværket, som vikingerne brugte det. Og samtidig kan vi give dem motivation til en uddannelse og et videre forløb på arbejdsmarkedet, siger Claus Ipsen og fortsætter:

- Samtidig vil vi dyrke vores egne urter og grøntsager, og vi vil arrangere andre events, som kan være spændende for både børn, voksne og turister, lyder det.

I arbejdet med at få etableringen af vikingecentret på benene leder foreningen efter lokale virksomheder, der også vil være med til at tage et socialt ansvar.

- Det kan være elektrikere eller VVS'ere, der vil hjælpe med at få installeret nogle af tingene. Omvendt kan vi så give dem et arrangement eller et event til gengæld, siger formanden.

Midgaard Vikingecenter satser på, at når centret kører, kan der komme 50 unge mennesker igennem forløbet på et år.

Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Hvorfor? Hvert tredje barn i Aabenraa må se langt efter flere varme hænder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Halo over landet

Danmark

Lyt med: Louises mand døde af kræft som 37-årig - Jeg fører vores livsværk videre i hans ånd

Annonce