Annonce
Sport

Viktor Axelsen misser EM-finale efter ny positiv coronatest

Viktor Axelsen blev lørdag testet positiv for coronavirus. Søndag har en ny test bekræftet, at badmintonspilleren er smittet, hvorfor han misser EM-finalen mod Anders Antonsen. Foto: Efrem Lukatsky/Ritzau Scanpix


Den danske badmintonspiller Viktor Axelsen kommer ikke til at spille EM-finale i Kiev søndag mod Anders Antonsen.

Det står klart, efter at en anden PCR-test har bekræftet, at han er smittet med covid-19.

Det oplyser Badminton Danmark i en pressemeddelelse søndag morgen.

Viktor Axelsen fik lørdag besked på, at han var blevet testet positiv for coronavirus efter sin sejr i semifinalen. Danskeren havde dog stadig et lille håb om at komme på banen til finalen, da en anden test skulle afgøre, om han reelt var smittet, eller om der var tale om et falsk positivt resultat.

Og selv om han i det mindste ikke mærker nogle symptomer endnu, så er han ærgerlig over situationen, som både medfører, at han misser EM-finalen og skal i 13 dages hotelisolation i Kiev.

- Der er ingen tvivl om, at der ikke er noget, jeg hellere ville end at stå i den finale i dag over for Anders (Antonsen, red.). Jeg har haft siden i aftes til at indstille mig på, at det var en mulighed at stå op til endnu et positivt testsvar i dag, så jeg er i det mindste en smule mere afklaret, end jeg umiddelbart var i går, da første svar kom ind.

- Jeg er selvfølgelig ked af, at det går ud over finalen, og så er jeg selvsagt også rigtig ærgerlig over, at der kommer til at gå yderligere to uger, inden jeg kan komme hjem og se min familie igen, siger Viktor Axelsen i en udtalelse.

- Nu håber jeg bare, at jeg kan slippe igennem uden gener til følge, tilføjer han.

Som konsekvens af Axelsens positive testsvar taber badmintonspilleren automatisk finalen uden kamp. Det betyder også, at Anders Antonsen nu kan kalde sig europamester.

Det er Anders Antonsens første EM-titel i herresingle.

- Tillykke til AA (Anders Antonsen, red.) med guldmedaljen, skriver Axelsen på sin Facebook-side.

Axelsen er den fjerde danske EM-spiller, der er blevet testet positiv for covid-19 i Ukraine.

Badminton Danmarks elite- og sportschef, Jens Meibom, udtrykker i en udtalelse søndag sin ærgrelse over situationen.

- Jeg er selvfølgelig rigtig ked af det på Viktors vegne. Det kunne ikke falde på et meget mere uheldigt tidspunkt at teste positiv for covid-19 end lige inden EM-finalen.

- Når det så er sagt, er det jo trods alt godt, at vi fanger Viktors positive tilfælde nu, så han ikke uforvarende er med til at sprede yderligere smitte, siger Jens Meibom.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Energien var større end kvaliteten

Danmark

Lørdagens coronatal: 739 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Blæst og regn stopper ikke en pælesidder: Tre kæmper om 20.000 kroner og det får arrangør til at overveje reglerne

Kolding For abonnenter

Ungt par sælger lejligheden på Frederiksberg og flytter ind i gammelt elektricitetsværk i Sydjylland: - Vi går og niver os i armen

Sydjylland For abonnenter

Blodigt drab i Sønderborg: Offeret rev hår ud af drabsmandens hoved

Varde For abonnenter

Mette er nybagt mor – men det er lige før, kæmpehunden Baby betyder mere

Sydjylland For abonnenter

Ansatte og pårørende råbte op om patientsvigt: Nu retter styrelse mindre kritik af behandlingen på kaosramt psykiatriafdeling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Tønder

Theo har spillet i tre måneder: Nu er han med til VM

EfB

Målscorer: Hyballa solgte projektet til mig

Danmark

200 buler i bilen og stenslag i håndboldstørrelse: Se video af familie fanget i haglstorm på autobahn

Varde

Jeg får hug: De unge udskammes og dømmes over en kam

Vejen For abonnenter

Den knaldrøde socialdemokrat: Jeg er til politik i øjenhøjde

EfB For abonnenter

En til tider opmuntrende præstation, men EfB tabte 3-1 til Helsingør: Det kunne faktisk kun gå galt

Annonce