Annonce
Trekantområdet

Viktor og Victor i eventyrland: De fik svar på deres vigtigste øl-spørgsmål

Ugen med Viktor og Victor - Victor Kronborg Tørnæs (t.v.) og Viktor Lindegaard (t.h.), der er i eventyrland. Foto: Ugen med Viktor og Victor.
Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs sætter i podcastserien Ugen med Viktor og Victor fokus på, hvad der rører sig i Middelfart set igennem deres egen hverdag.

Nordvestfyn/Odense: Det startede med, at Viktor Lindegaards mor kom op på værelset med en kold Tuborg-øl under optagelserne til en episode af Melfar Postens podcast Ugen med Viktor og Victor.

Det var startskuddet til, at podcastværterne Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs nu har fået en stor drøm til at gå i opfyldelse.

De er blevet inviteret indenfor hos den fynske ølkæmpe Albani i Odense, da de nævnte bryggeriet i et podcastafsnit og derefter har fået tilsendt kasser af øl hjem til teenageværelset.

- Det vil altså sige, at det er sponsoreret, og det er resten af afsnittet også, bemærker Viktor Lindegaard.

Makkerparret giver læserne indblik i, hvordan Albani brygger øllene, til hvad der bliver eksporteret og historien bag giraftårnet. Og så får de ikke mindst svar på deres vigtigste spørgsmål.

Hør meget mere i podcasten.

Annonce

Sådan hører du podcasten:

Du kan enten høre podcasten i forbindelse med denne artikel.

Du kan også abonnere på og høre "Ugen med Viktor og Victor" i iTunes, Spotify, Google Play, Sonos, Overcast samt andre lignende podcast-tjenester.

Skriv til Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs på mailadressen: viktorogvictor@melfarposten.dk, hvis du har input til "ugens problem" - og ellers gode input til, hvad de kan tage op i programmet.

Find også Viktor og Victor på Instagram.

En del af et udviklingsprojekt

19-årige Viktor Lindegaard og 18-årige Victor Kronborg Tørnæs, begge fra Middelfart, bladrer hver uge ugeavisen Melfar Posten igennem og giver lytterne i en ny, ugentlig podcast et ungdommeligt syn på det, der står i de lokale medier, og hvad der ellers rører sig i Middelfart og i deres egen hverdag.

De går til dagligt på tredje årgang på Middelfart Gymnasium og er tilknyttet Fyens Stiftstidende og Melfar Postens lokalredaktion i Middelfart.

Podcastsatsningen er en del af lokalredaktionens udviklingsprojekt Ryk Middelfart, hvor det handler om at tænke lokaljournalistik på en ny måde, så vi kommer endnu tættere på vores alle sammens hverdag.

Du kan læse nyheder fra Melfar Posten på hjemmesiden www.melfarposten.dk eller bladre i den digitale udgave her: www.e-pages.dk/melfarposten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Vodkatyv måtte køres på skadestuen

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce