Annonce
Læserbrev

Vil du gøre karriere, akademiker? Tag et job i kundeservice

Læserbrev: Kan ledige akademikere kun gøre brug af deres viden, hvis de bliver ansat som lektorer? Selvfølgelig ikke. Skal de så sidde i kassen i Netto? Det kan de selvfølgelig godt gøre. Det er god læring.

Men jeg har imidlertid et tredje forslag: Søg et job i kundeservice. Gerne i en stor koncern som den, hvor jeg selv er kundeservicechef: EWII Koncernen i Kolding – her er karrieremulighederne fantastiske:

Du skal være skarp for at kunne sidde i kundeservice og have en stor viden om mange ting: Du skal forstå, hvordan el-markedet er skruet sammen, og være inde i fakta om pesticider og vandværksdrift. Du skal vide noget om vind- og solenergi, og hvor hurtigt et fibernet er. Kan du det, står verden åben:

For den store viden, du akkumulerer er attraktiv alle steder i koncernen. Fx har vi i øjeblikket to medarbejdere udlånt til vandforsynings-afdelingen, en enkelt sidder idag og bygger CRM-systemer og vi har også en medarbejder, der bruger sin akademiske baggrund i koncernens elforsyning.

Der er faktisk ikke rigtig grænser for, hvad man kan komme til at arbejde med – vi beskæftiger 425 mennesker fordelt på 12 vidt forskellige firmaer.

Så, kære akademiker: Selvom vi ikke skriver i jobopslagene, at det kræver en PhD at få job her i kundeservice, så søg blot. Du skal nok komme til at bruge din viden alligevel – og lidt til.

Annonce
Tommy Sørensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce