Annonce
Kolding

Vil du have et kæmpe kunstværk? Så får du 300.000 kroner oven i hatten

Sådan så værket ud, da det hang på Kolding Bibliotek. Foto: Statens Kunstfond
Hvem vil have et kunstværk foræret? Det spørgsmål stiller Kolding Kommune nok engang, men i denne ombæring følger der 300.000 kroner med, hvis man vil overtage en lysskulptur, som er skabt af William Soya.

Kolding: Man skulle ellers tro, det ville være en snild sag at forære et kunstværk bort, når det tilmed er skabt af en anerkendt, dansk kunstner. Men det har ikke været tilfældet for Kolding Kommune. Alle interesserede har hidtil takket nej.

Nu gør man så nok et forsøg på at udlodde den lysskulptur, som i 1970'erne blev skabt særligt til Kolding Bibliotek af den banebrydende kunstner William Soya. Betingelserne for at modtage værket er netop offentliggjort.

Værket har hidtil været svært at forære bort, fordi der følger betydelige udgifter med til restaurering og ophængning af den kunstneriske installation. Men denne gang har Kolding Kommune et stort håb om, at man kan finde en modtager af værket, fordi Statens Kunstfond har bevilget 300.000 kroner til at sikre værket, som ifølge fonden er et værdifuldt kunstværk af en betydelig kunstner. Pengene følger med værket, når det overdrages.

- Det vil komme meget bag på mig, hvis det ikke lykkes denne gang at findet et nyt, godt hjem til værket, siger Rikke Winther Revsholm, der er leder i kulturforvaltningen.

Annonce

Tilskud følger med

William Soya skabte i 1975 en spektakulær lysskulptur til Kolding Bibliotek. Kunstværket blev skabt specifikt til en central placering under et ovenlysvindue i bibliotekets udlånssal. Da biblioteket fraflyttede lokalerne 2008 blev værket afmonteret, og har siden stået opmagasineret på depot.

Frem til den 3. marts 2020 kan der ansøges om at modtage værket. Herefter vil et bedømmelsesudvalg træffe beslutning om den endelige modtager.

Ansøgeren skal selv betale for at få værket restaureret, transporteret og ophængt. Med skulpturen følger et tilskud til restaurering af værket på 300.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Se merewww.kolding.dk

Forventer ansøgninger

Årsagen til hendes optimisme er, at forvaltningen allerede har fået flere seriøse henvendelser om at modtage lysskulpturen. Nogle er fra Kolding, andre er ikke.

- De har ikke kendt til de præcise betingelser før nu, så jeg forventer bestemt, at flere af dem vil indsende en konkret ansøgning, inden tidsfristen løber ud. Og det vil være dejligt at få lysskulpturen op igen, i stedet for at den bare står her hos os og samler støv, siger Rikke Winther Revsholm.

Skulpturen består af 48 moduler af kvadratisk rør, som er sat sammen til tre kvadratiske enheder med åbninger, der vender nedad, når installationen er ophængt.

Værket har oprindeligt været installeret under et ovenlysparti på det gamle bibliotek i Fredericiagade, sådan at dagslys har kunnet skinne igennem modulerne.

Hvad er vigtigst

Til værket hører også 80 lamper med farvede pærer, der har belyst værket indefra på de tidspunkter, hvor der ikke har været naturlig belysning.

Denne del af værket er ikke intakt, som det ser ud i øjeblikket. En genetablering eller nyfortolkning af den kunstige belysning vil være at foretrække, men Kolding Kommune oplyser, at det ikke vil være udslagsgivende i vurderingen af ansøgningerne.

- Vi har fået lavet en liste over, hvad der vægter mest, når vi skal finde en modtager. Og ifølge eksperterne hos Statens Kunstfond er det ikke det kunstige lys, der er vigtigst i forhold til værket, siger Rikke Winther Revsholm og uddyber:

- Soya var langt fremme, da han skabte værket i sin tid, men i dag kan man så meget mere, når det gælder kunstig belysning, så den del er ikke så væsentlig at få genskabt. Vurderingen er, at det er vigtigere med en placering, hvor man har masser af naturligt ovenlys.

Ansøgere til værket kan være alle institutioner eller virksomheder, der har mulighed for at placere værket, og hvor der er offentlig tilgængelighed.

Man kan se værket tirsdag den 18. februar mellem klokken 12 og 14. Interesserede kan man forinden kontakte kulturkonsulent Jon Noe på jonno@kolding.dk eller telefon 3031 1814.

Et udvalg bestående af fagpersoner og en repræsentant fra Kulturudvalget i Kolding Kommune vurderer de indkomne ansøgninger på baggrund af følgende kriterier: Tilgængelighed, stedets egnethed til kunst, geografisk placering. Værket blev skabt til Kolding Bibliotek, og derfor vægtes det, om ansøgeren vil bibeholde en placering i Kolding. Foto: Statens Kunstfond
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce