Annonce
Sydjylland

Vil du virkelig være bekendt at spise mig?

Da jeg holdt ferie, inden mobiltelefoner, der kunne tage billeder, blev hver mands eje, og det heller ikke var på mode at tage billeder af hver en ret, man spiste, er dette ikke et originalt foto af den spanske fisk i fuld figur. Men det ligner meget godt, bortset fra, at der ikke engang var fritter, man kunne trøste sig med. Men fisken kiggede lidt ligesom denne. Modelfoto: Colourbox
Jeg hører til dem, der rigtig gerne spiser fisk. Og lige siden min spæde barndom har jeg elsket et stykke rugbrød med marinerede sild. Men der er også grænser.
Annonce

Egentlig er jeg opdraget til at opføre mig høfligt og have respekt for andre mennesker. Egentlig. For det er desværre nok sket en del gange, at høflighedskæden er hoppet af hos mig, og jeg et øjeblik glemmer alt om pli og god opførsel.

Det skete blandt andet i mine unge dage på en ferie til Spanien. En rigtig god veninde og jeg var rejst derned til sommervarmen for at have nogle festlige feriedage. Det fik vi sørme også. Det var bestemt ikke en ferie med noget som helst af kulturel karakter. Vi sov længe hver dag, gik ned og lagde os ved poolen, passede måltiderne, gik en gang imellem op forbi baren for at få noget af det sjove at drikke, og om aftenen begav vi os ud i nattelivet. Sådan gik den ene dag med den anden.

Om rejsen var med halv- eller helpension kan jeg ikke lige huske, men i hvert fald var aftensmaden inkluderet, og der var ikke frit valg. Så en aften satte vi os til bordet i hotellets restaurant og ventede på, at maden skulle komme. Og den kom – endda i fuld figur.

På hver vores tallerken lå der en hel fisk med hoved og det hele. Efter i et par sekunder næsten i chok at have stirret på fisken, der bare lå og stirrede tilbage – og faktisk ikke så videre appetitlig ud, kiggede vi, altså mig og veninden, på hinanden og blev ret hurtigt enige om, at det der lå der, ikke var noget, som vi havde nogen som helst intentioner om at give os i kast med. Så vi rejste os bare og forlod restauranten og lod fisk være fisk, tjener være tjener og lod de andre gæster tænke lige, hvad de havde lyst til.

I det splitsekund glemte jeg alt om min ellers gode opførsel, og skal man tage de tilbageskuende briller på, så skyldes det måske, at jeg lige på fisk-på-menuen-området nok har haft en meget beskyttet opvækst.

De fisk, der blev serveret i mit barndomshjem, var nemlig altid uden hoveder og lige til at gå til. Når der for eksempel stod røget makrel - som man jo som regel også køber som hele fisk - på menuen, så havde min omsorgsfulde mor jo altid sørget for, at hoved og halefinne var kappet af, fisken klappet op og stort set hvert et ben fjernet.

Så det er måske ikke så underligt, at jeg blev helt perpleks, da der pludselig lå en fisk og kiggede på mig – og med blikket næsten foragteligt sagde "vil du virkelig være bekendt at spise mig?" Og nej, det ville jeg ikke.

Jeg er siden kommet over det der med fisk, der kigger, for når jeg selv har købt en røget makrel fra køledisken, så har jeg jo pinedød også selv måtte finde ud af at få hoved og hale fjernet. Og sidde og pille, pille og pille ben ud af den.

Men jeg elsker stadig at spise fisk. Jeg får dog ikke så meget, som man vist egentlig bør spise.

For ifølge Miljø- og Fødevareministeriet anbefales voksne på ugentlig basis at spise 350 gram fisk, heraf cirka 200 gram fed fisk som for eksempel laks, ørred, makrel og sild. De 350 gram svarer til to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.

Der kommer jeg nok en del til kort, for det er på ingen måde hver uge, jeg får fisk. Men det er jo heldigvis ikke værre, end at jeg sagtens kan begynde at ændre det. For når man – lige på det punkt – ikke er specielt kræsen, så er der mange muligheder for at variere kosten med forskellige slags fisk på menuen.

En af de fisk, som jeg næsten kan spise uanede mængder af, er laks, men igen mest de nemme kold- eller varmrøgede laks. Jeg har for år tilbage også lavet laks i ovnen. Også det smagte rigtig godt. Så det ville jeg da prøve igen.

Udfordringen var bare, at den opskrift, jeg brugte dengang, ikke lige sådan var til at finde igen. Så jeg støvede min mors opskriftsmappe igennem og fandt en lignende opskrift. Men resultatet er det samme – nemlig den gode smag.

Så det bliver den opskrift, jeg deler med jer denne gang. Som altid er det en nem opskrift uden alt for mange ingredienser, og tilberedningstiden er også til at overskue.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce