Annonce
Debat

Vil man være moralsk ren, må man ikke sige neger

Moralisme: Afstandtagen – og jo kraftigere, desto bedre, og bandlysning er allerbedst – fra det lille, undselige, danske ord 'neger' har en kolossal psykologisk tiltrækningskraft på mange mennesker.

Man ivrer efter åbent at tage afstand fra ”n-ordet” – som veluddannede danskere passer nøje på at sige - for tænk, hvis man nu tog det skæbnesvangre ord i sin mund. Og vedat stille sig frem og bekende sin voldsomme afstandtagen fra ”n-ordet”, viser man omverdenen sin moralsk og kemisk rene sjæl, tanke og tale. For når man maner n-ordet ned , er man nemlig ikke racist.

Den selvretfærdige dømmesyge higer altid efter noget at fordømme, så man selv kan fremstå som retfærdig og frelst. Og hvem er mere retfærdig og moralsk ren nutildags end den, der kan stå frem og sige eller skrifte, at man ikke er racist?

Ægte racisme er en ekstremt hæslig ting, og lad os for ikke-diskriminationens og ikke-forfølgelsens skyld absolut beholde og anvende lovens racismeparagraf. Men fordi racismen er så forkastelig, som den er, har dens forkastelse og det at være på den rigtige, og det vil sige den modsatte, side også en kolossal tiltrækningskraft for mange mennesker, der higer efter at finde ikke nødvendigvis forkastelige objekter, sager og personer, som man mener at kunne og gerne vil fordømme som hhv. racistiske og racister. Det er desværre bagsiden af den fortjent hårde fordømmelse af racismen, at det at være på den rigtige, ”antiracistiske” side får en alt for stor attraktionsværdi.

Senest er det Halfdan Rasmussen og hans børnerim fra 1959, der må stå for skud. Ja, De læser rigtigt: antifascisten Halfdan Rasmussen, og ja: Hans harmløse børnerim. (Og vil De tro det, kære læser: han skriver (hviske-tiske) ”neger” og, nu be'r jeg Dem, ”hottentot”!).

Men sagen imod neger-ordet er dog blevet en smule besværliggjort af at have børnevennen Halfdan som modstander, og attack'et lykkes da heller ikke for Camilla Kaj Paulsen her i bladet 24. maj, hvor hun nærmest taler imod det at være ”mærkelig”, ”behåret” og ”eksotisk” og for det at være ”normal”. Så er vi nogle, der får svære odds i dagens Danmark.

Når man nu ikke kan have held til at gøre Halfdan til racist, kan man i stedet hævde, at ordet 'neger' på hans tid ikke var så slemt som i dag. Men det omvendte er objektivt set snarere tilfældet. I 1959 var der kolonier i Afrika, apartheid i Sydafrika og raceadskillelse i USA og de sorte mange steder anset for andenrangsborgere. I dag har de derimod formelt ligestilling alle steder, og ordet har som en følge deraf ikke (længere) klang af nedsættende betydning.

Annonce
Poul Ferland
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce