Annonce
forside

Vil man virkelig børnene det bedste?

Vil man virkelig børnene det bedste?

Januar 2008 blev vi begavet med den smukkeste lille datter, Asta. Hurtigt stod det os dog klart, at Asta ikke var som andre, og inden Astas 4 års fødselsdag, var hun "begavet" med fem diagnoser.

Astas opvækst har været hård. Jeg har ikke tal på de gange, jeg er blevet bidt, slået, skreget ad, fordi Asta ikke trivedes. At se sin datter opløst i gråd, slå sit hoved i gulvet efter en stresset dag i vuggestuen, børnehaven eller skolen, det gør ondt. Lige som alle de nætter, hvor vi ikke har sovet.

Asta trives endelig i dag - takket være Louiseskolen. Og når jeg læser baggrunden for at beskære specialtilbuddene i Haderslev, bliver jeg virkelig berørt.

Man vil skære cirka 30 procent på Louiseskolen og flytte millioner til almenområdet, og man vil fjerne 10. klasse fra Louiseskolen, så "der er tale om mere lige muligheder for almen- og specialelever". Asta får aldrig samme muligheder som andre elever. Hun bliver stresset af nye mennesker - og nu er det godt for Asta at få endnu et miljøskifte?

Jeg frygter i den grad, at det er slut med Astas trivsel efter sommerferien. Så vil jeg igen kunne føje til listen over de utallige gange, jeg er blevet bidt, slået, skreget ad - og hvor Asta har skadet sig selv, hvilket hun ikke har gjort i lang tid nu.

Hvad er planen for denne flytning af midler? Man vil børnene det bedste, javel. Men vil man det bedste for de børn, der bliver tilbage på Louiseskolen? Og vil man det bedste for de børn på almenområdet, som fremover skal rumme nye "Asta'er" i deres klasse?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce