Annonce
Debat

Vil radikale virkelig lukke terrorister ind i Danmark?

Grænsekontrol: Ekstra Bladet havde for nylig en sjov valgkampsting. De viste fotos af partilederne til nogle andenklasses børn fra en folkeskole. Da de kom til Det radikale Venstres partileder Morten Østergaard, udbrød en af drengene: ”Han ser ond ud.”

Det var ret morsomt. Jeg tænkte, at det må have gjort ondt på den selverklærede ghettoturist og superhumanist Morten Østergaard. Det var ret overraskende for mig, at drengen syntes, Morten Østergaard så ond ud, for jeg har snarere anset ham for blåøjet end ond, men fra børn og fulde mennesker skal man som bekendt høre sandheden, og derfor gav jeg det en tanke til. Ser Morten Østergaard virkelig ond ud? Hans politik gør det i al fald. De radikales politik er ond. Mod Danmark og mod danskerne.

For nylig har DR Detektor lavet en åndssvag opgørelse af grænsekontrollen, og der har man fundet ud af, at den har kost en milliard i stedet for 275 mio. kr., som jo er det rigtige tal. Milliarden tryller de frem ved at indregne lønudgifter mm., men det er jo totalt tåbeligt, for politibetjentene får jo løn, uanset hvor de er på arbejde.

Morten Østergaard og de radikale er helt oppe at køre over det. De er så rasende og onde i sulet, at gode argumenter og kolde fakta ikke bider på dem. Over 7.000 mennesker er blevet afvist, over 800 våben er blevet taget fra folk, masser af narko er blevet opsnappet og vigtigst; man har pågrebet en terrorist, der planlagde et terrorangreb i Østergaards elskede København, der jo er åh, så tolerant og multikulti.

Så måske har den lille dreng fra Ekstra Bladet alligevel ret. De ser onde ud, de radikale. Deres politik gør i hvert fald. Hvis vi ikke havde haft grænsekontrollen, så havde vi måske haft et terrorangreb i Danmark. Stol ikke på de radikales bragesnak. De aner ikke, hvad de taler om. Deres håndtryk er slatne. Og deres tale er falsk.

Annonce
Alex Ahrendtsen
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce