Annonce
Erhverv

Vil understøtte hel branche på Fyn: Borgmester ser kæmpepotentiale i cannabissen

Den socialdemokratiske borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel ser store perspektiver i lovlig cannabisdyrkning på Fyn. Foto: Kim Rune

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har taget initiativ til et netværk, som skal udnytte de gode fynske forudsætninger for en cannabis-branche. Han kalder det fantastisk, hvis OUH og SDU sammen med producenterne kunne dokumentere virkning af olien fra planterne.

Peter Rahbæk Juel, hvad betyder investeringerne i cannabisproduktion for Fyn?

- Jeg tror på, at hele satsningen på medicinsk cannabis og investeringerne i Odense kan rumme kimen til et nyt erhvervsboom inden for gartneri og medicin på Fyn.

Hvilke fremtidsperspektiver ser du?

- Jeg ser store perspektiver, for vi har gode forudsætninger for, at det lykkes at trække det her til Fyn. Vi har en stor del af Danmarks væksthuse centreret omkring Odense. Så der er en stor produktionskapacitet, som også er til at købe sig ind i. Og så har gartneriet dybe rødder på Fyn, og derfor er vi rigtig gode til planteforædling i drivhuse, som vi kan på et højt fagligt niveau.

- Samtidig har vi et universitet i baghaven, som kan byde ind på forskning på området. Og vi har et sygehus i OUH med en smerteklinik, som også er interessant som samarbejdspartner i udvikling af medicinsk cannabis. Så vi har rigtig mange elementer, der gør, at det her kan komme til at handle om forskning og viden og en hel følgeindustri omkring cannabisolien i form af forskellige præparater.

John McNeill fra Canopy Growth mener, vi først lige har set starten, og at der med forskning vil dukke nye anvendelsesmuligheder op - hvor Odense kan spille en central rolle. Hvad vil du som borgmester gøre for at understøtte det?

- Jeg har allerede sidste år taget initiativ til et netværk inden for medicinsk cannabis i Odense. Og her prøver vi først og fremmest at samle de spillere, der er i Odense, men også SDU, OUH og brancheorganisationerne. Så vi kan udvikle det her, så det ikke bare er gartnerierne, men at vi bygger en hel branche op på Fyn.

Fyn har jo i forvejen robotklyngen. Er det samme potentiale, du ser i cannabissen?

- Jeg ser et kæmpestort potentiale, men om det er lige så stort, er nok for tidligt at sige noget om. Men potentialet er så stort, at det er værd at beskæftige sig med for at få udnyttet styrkepositionerne.

- Det kunne være fantastisk, hvis det var her på Fyn, man i samarbejde med OUH og SDU fik lavet den forskning, der skal til for at dokumentere de gavnlige effekter tilstrækkeligt over for Lægemiddelstyrelsen og andre myndigheder. Det er ikke udokumenteret, men det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret til at ligestille cannabis med andre lægemidler.

Cannabis er legaliseret i Canada, hvor John McNeil mener, det har gavnet brugerne af den medicinske cannabis og afstigmatiseret dem. Du har tidligere været meget synlig i kampen mod bander, der lever af at sælge hash. Skal vi legalisere det i Danmark også?

- Det er vigtigt at holde de to ting adskilt. Vi taler om medicinsk cannabis, som kan hjælpe patienter med smerter af den ene eller anden art. Og det er min drivkraft. Det er ligesom morfin, der er et opiumspræparat, som du også kan blive misbruger af. Det her handler om at få raffineret, dokumenteret og anerkendt et lægemiddel, som kan hjælpe mange mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce