Annonce
Regionalt

Vild coronaudvikling: Smitten er steget i otte ud af ti kommuner over weekenden

Selvom smitten er faldet i Esbjerg, så er kommunen fortsat langt over myndighedernes kritiske grænse. Foto: Mette Mørk
Kun i Esbjerg og Fanø er coronasmitten faldet i løbet af weekenden. I Esbjerg er smittetrykket dog fortsat langt over myndighedernes kritiske grænse, men weekendens fald betyder, at Varde nu har overtaget den kedelige førsteplads med landsdelens højeste smittetryk
Annonce

Covid-19: I stort set hele Syd- og Sønderjylland er smittetrykket steget fra fredag til mandag. Inden weekenden var Esbjerg Kommune den kommune i landsdelen, der var hårdest ramt, men efter mandagens opdatering er antallet af smittetilfælde de seneste syv dage faldet til 69 fra 85 i fredags.

Det betyder også, at Varde Kommune overtager pladsen som den kommune, der har det højeste antal smittede per 100.000 borgere. I Varde er antallet af smittede nemlig steget fra 27 i fredags til 36 mandag, hvilket giver et smittetryk på 72 per 100.000 borgere. Myndighedernes kritiske grænse er 30.

Men selvom antallet af smittede er faldet i Esbjerg, så er også denne kommune fortsat over grænsen på 30 smittede, da smittetrykket lige nu er præcis det dobbelte, altså 60, per 100.000 indbyggere.

Udover Esbjerg er smitten kun faldet på Fanø, hvor der i fredags var tre smittede, mens tallet mandag lyder, at der blot har været en enkelt smittet med covid-19 den seneste uge.

Smittetal mandag den 21. september

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er fredagens tal)

Varde: 36 (27)

Esbjerg: 69 (85)

Fanø: 1 (3)

Billund: 8 (3)

Vejen: 7 (5)

Kolding: 24 (12)

Haderslev: 4 (2)

Tønder: 5 (4)

Aabenraa: 7 (2)

Sønderborg: 8 (5)

Kilde: Statens Serum Institut

Derudover er antallet af bekræftede coronatilfælde altså steget fra fredag til mandag i både Billund, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder, Aabenraa, Sønderborg og altså som før nævnt Varde.

I Kolding er antallet af smittede fordoblet over weekenden fra 12 til 24, hvilket giver et øjeblikkeligt smittetryk på 26 per 100.000 borgere. Det er altså ikke nok til at nå den kritiske grænse på 30, men det er over myndighedernes bekymringsgrænse på 20.

Med otte bekræftede tilfælde når Billund til gengæld lige akkurat op på de kritiske 30 tilfælde per 100.000 borgere.


I Kolding er antallet af smittede fordoblet over weekenden fra 12 til 24, hvilket giver et øjeblikkeligt smittetryk på 26 per 100.000 borgere.


I lørdags blev der på landsplan sat ny negativ rekord i antallet af bekræftede coronatilfælde på et enkelt døgn, da hele 589 personer inden for 24 timer fik taget en positiv test. Fra søndag til mandag er tallet lavere, og lyder på 418 nye bekræftede.

Siden søndag er der otte patienter flere på hospitalerne, så der nu i alt er 75 indlagte med covid-19 i Danmark. 12 af disse er på intensiv afdeling, hvoraf tre er i respirator. To personer med virussen er siden søndag døde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce