Annonce
Kolding

Vild familiestrid endte på gaden: Flere endte på skadestuen

Annonce

En længerevarende strid mellem to familier nåede så langt ud, at det blev taget ud på gaden i Kolding omkring Låsbygade fredag aften cirka klokken 21.00. Dramaet blev så ophedet, at politiet blev tilkaldt til stedet klokken 21.28.

- Det er umiddelbart en intern disputs, der har stået på mellem de to familier i længere tid, siger vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Familierne bor i Kolding, og det er ikke første gang, at de støder sammen. Ifølge vagtchefen kom der, mens politiet var på stedet, flere personer fra familierne til scenen.

Nogle af familiemedlemmerne kom på skadestuen som resultat af tumulten, men der blev ikke foretaget nogen anholdelser, og opgøret blev standset, oplyser vagthavende.

- Hvad de helt præcist har været uenige om, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi undersøger fortsat, hvad der er baggrunden for det her, siger vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Politiet vil i den kommende tid patruljere mere i området omkring Låsbygade, så områdets beboere ikke er utrygge over, om familierne kan finde på at tage deres uenigheder ud på gaden igen.

Foto: Local Eyes.
Foto: Local Eyes.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Lokale byrådskvinder modtager kommentarer og klamme billeder fra borgere

Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Trekantområdet

Langt flere end ventet er blevet podet: Flere tusinde lagde vejen forbi midlertidigt testcenter

Annonce