Annonce
Esbjerg

Vild gåtur: 15-årig vandrer Jylland rundt for at hjælpe udsatte unge

Mathias Andersen har sidste dag på karateprojektet for udsatte unge i dag onsdag. Men torsdag starter han så lige en gåtur på 1900 kilometer for at samle ind, så de unge i Esbjerg-projektet kan få endnu flere oplevelser. Foto: Lars Stokbro
15-årige Mathias Andersen har selv haft en svært ungdom med fysisk og psykisk vold samt mobning i skolen. Med hjælp har han fundet sin vej - og går nu 1900 kilometer for at hjælpe andre udsatte unge.

Esbjerg/Gørding: Mathias Andersen er en frisk dreng på 15 år. Så nu har han besluttet sig for at gå en tur og få noget frisk luft, når han spadserer Jylland Rundt langs kysten.

Den 1900 kilometer lange gåtur starter på torsdag.

Men det er ikke bare en ualmindelig lang spadseretur. Med den 47 dage lange tur vil han sætte fokus på børn og unge, der har det svært, og som er blevet svigtet af det danske velfærdssystem.

- Jeg har selv haft en turbulent skolegang i Bramming og Gørding, hvor jeg bor med mine forældre. I Bramming var jeg udsat for mobning og andre ubehagelige ting. Og der var psykisk og fysisk vold, fortæller Mathias Andersen.

De ubehagelige oplevelser ligger et års tid tilbage i 6. og 7. klasse.

- Jeg måtte desværre forlade skolen, jeg kunne ikke holde til fysisk og psykisk vold.

Annonce

GÅR TIL ET GODT FORMÅL

Læs mere om Mathias' gåtur Jylland Rundt og hans indsamling til udsatte unge på hans Facebook-side Jylland Rundt.

Her findes blandt andet også dokumentation for, at hans indsamling er officielt godkendt af Indsamlingsnævnet.

Beløb kan indsættes på:

Jylland rundt
Registeringsnummer: 2019
Kontonummer: 5971 1392908

Hjælp fra Karateklubben

Heldigvis er Mathias kommet videre, blandt andet med hjælp fra Karin Hansen-Schwartz og Aktiv Fritid. Med hendes hjælp har han fået en plads i Karateklubben i Esbjerg, hvor udsatte unge gennem fællesskab og masser af støtte samt karatetræningen kommer videre og tilbage til skolegang eller job.

- De gør et fantastisk arbejde, og de har virkelig lyst til at hjælpe os unge dernede, fortæller Mathias, der er alle hverdage i klubben i Esbjerg til klokken 14 - også ferier.

Når han møder om morgen, får han og alle andre et kram og morgenmad, også går karatetræningen i gang.

- Det er ikke så slemt, men måske hårdt psykisk, fordi vi er i gang hele tiden, ja.

- Men vi har et fantastisk sammenholdt, og jeg har blandt andet været med klubben på Fultonturen. Det har virkelig hjulpet mig meget.

Faktisk har Mathias fået så meget mod på livet, at han nu vil hjælpe andre udsatte. Samtidig med gåturen Jylland Rundt samler han penge ind til udsatte unge. Pengene skal gå til Karateklubbens projekt for at hjælpe unge, så de kan få endnu flere gode oplevelser.

Kammeraterne fra klubben støtter op om Mathias' projekt. 17 fra klubben var også afsted for en uges tid siden for at gå Kyst til Kyst, men her måtte Mathias opgive på grund af sygdom.

Alligevel er han klar til sin solotur, som starter torsdag i Gørding og ender ved Blåvand på førstedagen. Derefter går det mod nord og sydpå igen i de næste 46 dage. Han overnatter i telt og shelters, og far og mor kommer med mad nogle gange undervejs, han har feltrationer med og noget mad skal købes undervejs.

Onsdag stopper han i karateklubben, og når gåturen er fuldført, er han klar til at starte på efterskole 11. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce