Annonce
Kolding

Vild med veteraner: Ole og hans Ford A har begge passeret 80 år

81-årige Ole Laursen tager madkurven frem fra bagageholderen bag på sin 89 år gamle Ford A. Farven på bilen er den originale, og Ole Laursen bruger mange timer på sin bil. Efter at han søndag var ved Harteværket sammen med Ford A Klubben, stod den på flere timers rengøring og polering af bilen bagefter. Foto: Yilmaz Polat
Medlemmerne af Ford A Klubben i Vamdrup besøgte søndag Harteværket for at vise deres flotte, gamle biler frem. Ole Laursen havde sin røde og sorte veteranbil med. Tilsammen er bil og ejer 170 år.

Kolding: Da Ole Laursen var barn, havde hans far en Ford A.

Senere - som voksen - glemte han aldrig helt den bil, der havde været en stor del af hans barndom.

For 12 år siden blev det så endelig Ole Laursens tur til at eje en vaskeægte Ford A. Da var han i slutningen af 60'erne og havde ellers haft hang til at køre motorcykel gennem mange år.

I dag er Ole Laursen 81 år - snart 82, og hans bil har passeret 89 år. Og da den funklende blanke røde og sorte Ford A flyttede ind hos ham og hustruen i Vamdrup for 12 år siden, måtte han sløjfe et værkstedsrum ved siden af garagen, så veteranbilen kunne komme til at holde indendørs under standsmæssige forhold.

Med den aldrende Ford kom også medlemskabet af Ford A Klubben i Vamdrup, og sammen med flere andre medlemmer derfra besøgte han søndag Harteværket, hvor de viste deres flotte, gamle biler frem for gæsterne.

Annonce

Ford A Klubben

  • Ford A Klubben i Vamdrup blev stiftet i 1958 og har i dag 140 medlemmer.
  • Man behøver ikke at bo i Vamdrup for at være medlem. Faktisk har klubben medlemmer over hele landet.
  • Det var mekaniker Hakon Greve, der stiftede klubben.

Rundt om Gardasøen

Hvorfor ville du gerne have en Ford A?

- Fordi Ford'erne er så enkle. De er fascinerende, fordi de netop er så enkle. Hvis du kigger rundt på alle de Ford A'er, der holder her i dag, så har de alle ens understel. Karburatoren er den samme, så man kan låne udstyr af hinanden.

- Jeg har ellers kørt på motorcykel i mange år, men min kone var ikke så tryg ved det længere, fordi jeg var ved at komme op i alderen. Hun syntes, at jeg skulle finde noget andet. Så fandt jeg på det her, og det var fint med hende.

Hvad er historien bag din bil?

- Min Ford A har kørt rundt på Amager tidligere - i Kastrup. Den tidligere ejer har kørt rundt om Gardasøen i den her bil. Jeg købte bilen af en forhandler, jeg kendte lidt. Jeg havde sagt, at hvis han fik sådan en her ind, skulle han ringe til mig. Jeg var i Norge på ferie, da han ringede og sagde, at han havde en bil, jeg kunne komme og se på. Den dag, jeg købte den, var en alletiders dag.

Benzinsluger

Hvor meget kører du i din Ford A?

- Vi kører med på alle de ture, Ford A Klubben arrangerer. Det er nok 10-12 ture om året. Vi kan også godt finde på at køre til Rømø i den. Når vi er ude, kan det ske, at den er parkeret mellem en stor Mercedes og en sportsvogn. Men det er min bil, alle står og kigger på og tager billeder af.

- Vi har før kørt helt til Norge i Ford A'en. Det var, da vi var til nordisk træf med Ford A Klubben. Den kan nok max. køre 80 kilometer i timen, men det er sjældent jeg kører så hurtigt i den. Vi kører heller ikke på motorvej i den. Kun på småveje.

- Det negative ved at have den er, at den bruger meget benzin. Det kører syv-otte kilometer per liter. Der er heller ikke servostyring, så der skal nogle muller til at køre den.

Hvilke oplevelser får du gennem din Ford A?

- Jeg ser kun glade mennesker. Der kommer for eksempel ældre mennesker hen, som kan huske, at de havde sådan en bil i deres barndom. Og kunne jeg få en tier hver gang, nogen tager et billede af den, kunne det betale min benzin.

Ford A Klubben fra Vamdrup var blevet spurgt, om nogle af medlemmerne ville komme og vise deres gamle biler frem ved Harteværket. Det gjorde de søndag over middag. Foto: Yilmaz Polat
Der var Ford A i alle farver og afskygninger, da 17 af klubbens medlemmer parkerede deres biler ved Harteværket og viste bilerne frem. Foto: Yilmaz Polat
Flere gæster dukkede op sammen med Ford A-bilisterne for at se nærmere på deres fine, gamle veteranbiler. Foto: Yilmaz Polat
Ole Laursen kører gerne ture med sin kone i sin Ford A. Om vinteren holder den dog stille hjemme i garagen, ligesom den helst heller ikke bliver luftet i regnvejr. Foto: Yilmaz Polat
Ford A Klubben fra Vamdrup viste søndag deres biler frem ved Harteværket. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce