Annonce
Vejen

Vild med vilje

Annonce

LÆSERBREV: Jeg har de seneste to onsdage fulgt tv-programmet "Giv os naturen tilbage" på DR1 med stor interesse. Her hjælper Bonderøven Hjørring Kommune med at skabe mere vild natur til gavn for bier, sommerfugle og andre insekter, da disse er i tilbagegang.

De senere år har jeg selv ladet flere områder i have og mark vokse vildt. For at inspirere andre kan man selv lave et skilt eller udprinte et med info fra hjemmesiden "vildmedvilje.dk", som lamineres og placeres ved de vilde områder. Hvis blot alle haveejere ville lade et lille område af haven være vild med vilje, er vi nået langt.



Jeg ville være stolt af at bo i Vejen Kommune, hvis vi også kunne blive en af de kommuner, der går forrest i kampen om at passe på insekter og naturen generelt.

Heidi Lindberg Nielsen


I det seneste program hopper også flere landmænd med på vognen, da de medvirkende nævner, at mange landmænd har nogle hjørner, hvor det er svært at komme til med maskiner, eller som alligevel ofte er for sumpede til at kunne høstes.

Der blev i programmet snakket om regler for vild natur, som gør det muligt for landmanden at lade et mindre område af jorden vokse vildt uden at miste støttekroner.

Jeg ville være stolt af at bo i Vejen Kommune, hvis vi også kunne blive en af de kommuner, der går forrest i kampen om at passe på insekter og naturen generelt. Hvem ved, måske kan det trække turister til, hvis rundkørsler og store kedelige græsplæner i stedet kunne blive til et levested for vilde planter og insekter. Det kan sagtens gøres smart og mere "spiseligt", hvis der fx klippes stier eller hvis græsset er klippet tæt foran et et bed, der er vild med vilje.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce