Annonce
Aabenraa

Vild statistik på sygehus: Robot står bag 1000 operationer

Robotten på Sygehus Sønderjylland er i fuld gang med at operere Klaus Rasmussen for lyskebrok. Foto: Bjørn Sørensen
Sygehus Sønderjylland i Aabenraa har stor succes med robotassisterede operationer, og fredag rundede sygehuset en milepæl.

Aabenraa: Meget tidligt fredag morgen mødte den 66-årige Klaus Rasmussen fra Aabenraa op på Sygehus Sønderjylland. Han skulle opereres for lyskebrok, og det var ikke en hvilken som helst operation. Klaus Rasmussens operation var nemlig nummer 1000 robotassisterede operation på sygehuset i Aabenraa.

Klaus Rasmussen er fortrøstningsfuld, inden han bliver overladt i robottens, kirurgens og sygeplejerskernes hænder.

- Det har jeg det meget godt med. Så er man ikke afhængig af en læges dagsform. Jeg er dog glad for, at det er robotoperation nummer 1000 og ikke nummer et, siger Klaus Rasmussen.

- Jeg har ingen betænkeligheder ved, at det er en robot-operation, snarere tværtimod, fortsætter han.

Annonce
Robotten er mit barn, og det er godt klaret, at vi er blevet så gode i løbet af så kort tid.

Mirjana Komljen, robotansvarlig overlæge

Robot med mange fordele

Den første robotassisterede operation på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa blev foretaget den 8. maj 2017, og i den mellemliggende periode er det blevet til flere rekorder. Robotten i Aabenraa har med 426 operationer på et år sat dansk rekord, og 15 operationer på en uge er lige nu europæisk rekord.

Rekorderne er dog langt fra det vigtigste for personalet på Sygehus Sønderjylland.

- Robotten er bedre til stort set alle slags operationer. Den er mere skånsom, mere sikker, og der er mindre risiko for blødninger. Samtidig er det også en stor fordel, at kirurgen kan sidde ned under operationen. Så bliver de ikke nær så trætte, siger Mirjana Komljen, der er robotansvarlig overlæge på Sygehus Sønderjylland.

Mirjana Komljen har været med til at sætte hele processen med robot-operationer i gang.

- Under et besøg på et sygehus i Strasbourg, fik jeg set, hvordan det fungerer med robot-operationer, og jeg kunne straks se, at der var gode muligheder, siger hun.

Det har hun ikke fortrudt, og resultaterne på Sygehus Sønderjylland er da også nået ud over landets grænser.

- Robotten i Aabenraa har vakt opsigt på grund af vores gode team og antallet af operationer, vi udfører. Vi har 12-14 operationer med robotten om ugen i gennemsnit. Vores rekord er 15, siger Mirjana Komljen.

Ønske om en robot mere

Robotten i Aabenraa bliver hovedsageligt brugt til brok- og galdeoperationer, i forbindelse med tarmkræft og fjernelse af livmødre, og Mirjana Komljen vil ikke være utilfreds med, at der kommer en robot mere.

- Jeg så gerne, at sygehuset får en robot nummer to, men det er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi. Samlet set koster den omkring 20 millioner kroner, men jeg tror, de bliver billigere med tiden, siger Mirjana Komljen, der selv udfører robotassisterede operationer og er specialist i at operere tarmkræft.

Den robotansvarlige overlæge så også gerne, at flere yngre kirurger bliver uddannet til at bruge robotten.

- Robotten er mit barn, og det er godt klaret, at vi er blevet så gode i løbet af så kort tid, siger Mirjana Komljen og tilføjer, at patienterne gerne vil opereres ved hjælp af robotten.

- Hvis jeg selv skulle opereres, ville jeg også foretrække, at det var med en robot, siger hun.

Robot-operationer

Den første robotassisterede operation på Sygehus Sønderjylland fandt sted den 8. maj 2017.

Fredag den 15. november 2019 rundede robotten operation nummer 1000.

12 operationssygeplejersker og 12 kirurger har gennemgået uddannelse og er certificeret, før de blev en del af operationsteamet.

Et stolt sygehus

Merete Krag Møller er specialansvarlig for robot-kirurgien på Sygehus Sønderjylland, og hun er også af den opfattelse, at patienterne er trygge ved robotten og synes, at det er spændende. Samtidig forsøger sygehuset hele tiden på at blive bedre.

- Vi forsøger hele tiden at forbedre processen til gavn for patienterne, og vi har et rigtig velfungerende team på alle områder. Vi er stolte over, at vi som mindre sygehus kan præstere så godt, siger Merete Krag Møller.

En robotassisteret operation har også en væsentlig anden fordel for patienterne.

- Ved nogle typer operationer vil patienten kunne blive udskrevet tidligere, og selve operationen tager nogenlunde samme tid som en almindelig operation. Det er dog vigtigt for mig at slå fast, at robotten bestemmer ingenting. Det er kirurgen, der opererer via robotten, siger Per Helligsø, der er ledende overlæge for kirurgi på Sygehus Sønderjylland.

Klaus Rasmussen var ved godt mod inden operationen og var ikke spor bekymret over, at den skulle udføres ved hjælp af en robot. Foto: Henrik Dürr

En tilfreds patient

Klaus Rasmussens operation er sat til at tage 75 minutter, og planen er, at han allerede kan komme hjem igen sidst på eftermiddagen fredag. Midt under operationen var kirurgen, der styrede robotten, da heller ikke i tvivl om, at det gik som planlagt.

- Det går lige efter bogen, siger overlæge og kirurg Andrzej Piotr Wojciechowicz.

Overlægen fik da også rosende ord med på vejen af en kollega, der fulgte operationen via en skærm.

- Han laver et rigtig godt stykke arbejde, lyder det anerkendende.

Klaus Rasmussen var da også ved godt mod, da han vågnede op efter operationen.

- Jeg er en lille smule groggy, men det er vist nok meget normalt. Det stikker lidt, men ellers har jeg det fint, siger Klaus Rasmussen, der som planlagt ikke behøver at tage en overnatning på sygehuset.

- Der skal ske noget mærkeligt, hvis jeg ikke kommer hjem lige om lidt, siger han.

Sygeplejerskerne er i fuld gang med de sidste forberedelser inden operationen. Foto: Henrik Dürr
Der blev passet godt på Klaus Rasmussen under operationen. Foto: Bjørn Sørensen
Robottens arme havde et godt tag i patienten. Foto: Bjørn Sørensen
Det var overlæge og kirurg Andrzej Piotr Wojciechowicz, der udførte robot-operationen. Foto: Bjørn Sørensen
Klaus Rasmussen havde det fint efter operationen og var hurtig klar til at komme hjem. Foto: Bjørn Sørensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce