Annonce
Tarm

Vild telefonstorm på Kineseren i Borris: Alle borde booket på fem minutter

Restaurantchef Chi Wai var klar til at tage imod de første gæster tirsdag klokken 17. Foto: Christian Baadsgaard

BORRIS: Hvad ordet overvældende hedder på kinesisk, skal være usagt her, da avisen ikke så godt kan gengive de kinesiske skrifttegn.

Men på dansk er det lige det eneste ord, der dækker den medfart, som restauranten Kineseren i Borris fik, da den åbnede tirsdag klokken 17. For enhver ny restaurant vil det være et drømmescenarie at kunne fylde 75 pladser på den første aften, men det viste sig at være en meget lille sag for Kineseren. Telefonen til bordbestilling åbnede klokken 15, og efter fem minutter var der ikke en eneste ledig stol tilbage. 50 minutter efter at telefonen var åben, var der 150, der havde ringet forgæves, fordi der var totalt udsolgt. Der var endda dem, der var taget hen til restauranten for at banke på døren, fordi de havde opgivet at komme igennem til bordbestillingen via telefonen. Da restauranten var åbnet klokken 17, havde 250 gæster henvendt sig forgæves.

At befolkningen er glad for, at der igen kommer en kinesisk restaurant på det tidligere Bundgaards Hotel, er der slet ingen tvivl om. På Dagbladets Facebook-profil er der kommet hundredevis af glade kommentarer og tagninger til hver eneste artikel, der er lagt ud om den nye restaurant.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce