Annonce
Nordtyskland

Vildsvin skaber frygt i Danmark

Milde vintre og en overflod af mad øger risikoen for, at mange vildsvin vil krydse grænsen.

Annonce

SLESVIG: En stor stigning i antallet af nedlagte vildsvin i Slesvig-Holsten har atter aktualiseret frygten for, at vildsvinene vil fortsætte op igennem delstaten og krydse grænsen. I 2014-2015 var der en stigning i nedlagte vildsvin på knap 50 procent. I alt 13.900 dyr blev skudt sidste år.

Og det er ikke kun den sydlige del af delstaten, der er oplever en stigning i antallet af vildsvin, også i det mere skovfattige Sydslesvig breder dyrene sig hastigt.

- De har for længst krydset Kieler-kanalen, og med en stigning i antallet af majsmarker og milde vintre har de haft gode vilkår, siger chefen for Slesvig-Holstens styrelse for jagt og skove, Christiane Holländer.

I Danmark har man længe overvåget situation og forsøgt at overvåge udviklingen.

- Indtil videre er konklusionen, at vildsvin ikke har bidt sig fast i den danske natur, der begrænser spredningen, da vi ikke har så mange skove i Sønderjylland, siger Lis Alban, der er lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet. Frygten er, at vildsvinene vil smitte den store danske produktion af tamsvin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce