Annonce
Aabenraa

Beboer sigtet: Villabrand skyldtes ukrudtsbrænder

Hjordkær: Der udbrød mandag eftermiddag en voldsom brand i en villa på Agertoften i Hjordkær, syd for Rødekro.

Branden er formentlig opstået som følge af uforsigtighed i forbindelse med havearbejde, fortæller Mads Dammark, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Det viser sig, at det var en gasbrand, der formentlig er startet af en ukrudtsbrænder. Derfor er beboeren blevet sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen, siger han.

Annonce
Villa i brand på Agertoften i Hjordkær. Foto: Presse-fotos.dk

Branden var slukket igen klokken 15.16 - knap halvanden time efter anmeldelsen. Men inden da havde den spredt sig til store dele af træhuset.

- Den havde også spredt sig til taget, men det er endnu uvist, hvor meget skade der er sket. Der er ingen tvivl om, at der har været gang i den, siger Mads Dammark.

Syd- og Sønderjyllands Politi skrev kort brandens udbrud på Twitter, at der ikke var nogen mennesker i fare ved branden, men at den skabte meget røg. Derfor blev folk i nærheden opfordret til at lukke vinduer og døre.

Brand & Redning Sønderjylland fik melding om branden klokken 13.52.

Villa i brand på Agertoften i Hjordkær. Foto: Presse-fotos.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce