Annonce
Esbjerg

Villakvarter vil have politikerne til at hælde Aldi-butik af brættet inden høring

Beboerne i Højvangskvarteret, som bliver de nærmeste naboerne, til den påtænkte Aldi på Højtoftevej, har fået yderligere opbakning i deres indsigelse, og nu har de skrevet til Esbjerg Byråd, at de ønsker sagen stoppet, inden den sendes i høring. Arkivfoto: JV
Nu har omkring 240 beboere i Højvangskvarteret skrevet under på, at de ikke ønsker en ny Aldi i området. Samtidig opfordrer de Esbjerg Byråd til at standse sagen nu, inden den skal til politisk udvalgsbehandling og sendes i høring.

Esbjerg: Vejen til politikernes bord har været lang og besværlig for dagligvarekæden Aldis ønske om at opføre en ny 1.200 kvadratmeter stor butik på hjørnet af Spangsbjerg Kirkevej og Højtoftevej i Højvangskvarteret.

Og står det til de mange beboere i kvarteret, som i gennem længere tid har protesteret mod Aldi-projektet, bør sagen stoppes og hældes af bordet i Esbjerg Kommunes Plan & Miljøudvalget, inden det besluttes at sende sagen i offentlig høring.

Sådan lyder opfordringen i en mail sendt til samtlige medlemmer af Esbjerg Byråd. Mailen indeholder samtidig yderligere underskrifter fra beboere i Højvangskvarteret.

Annonce

"Vi borgere i Højvangskvarteret har fulgt den offentlige omtale af ovennævnte. Vi er klar over, at det snart skal besluttes, om der skal indledes en høring vedr. Aldis projekt. Vi håber, at sagen stopper allerede der, således at der slet ikke indledes nogen høringsfase. Vi skal ikke her gentage vores argumenter", skriver beboerne i mailen, som fortsætter:

"Vi har indsamlet yderligere underskrifter i kvarteret - se vedhæftede. Underskriftsprocenten blandt voksne beboere er meget høj - vi ligger på 90 - 95 procent. Så der er massiv borgermodstand. Det håber vi vil indgå med stor vægt, når der skal træffes afgørelse i sagen."

Udvalgsformand afventer

Ifølge talsmand for beboerne, Peter Boe Christensen, har omkring 240 skrevet under på, at de ikke ønsker den planlagte Aldi.

Beboerne i det populære villaområde frygter kort fortalt for både støjgener og trafiksikkerhed, og de mener tillige, at Aldi-butikken vil ødelægge et lukket og harmonisk villakvarter.


Jeg mener, at det er noget sludder, at vi skulle kortslutte nogen demokratisk proces. Vi er allerede langt bagud i forhold til Aldi, der jo tilsyneladende har haft en meget indgående dialog med kommunen i lang tid.

Peter Boe Christensen, talsmand for beboerne


Senest har Esbjerg Kommunes topembedsmænd haft et møde med Aldis regionale udviklingschef om en alternativ placering på den anden side af den nærliggende store indfaldsvej Stormgade. Men hertil har Aldi meddelt, at kæden fastholder den påtænkte placering på Højtoftevej overfor Netto, hvor Aldi desuden har indgået betingede købsaftaler med fem villaejere, hvis huse skal rives ned og erstattes af den 1.200 kvadratmeter store butik.

Men Karen Sandrini (S), der er formand for Plan & Miljøudvalget, vil ikke inden sagen lander hos politikerne sige, om den skal stoppes allerede der.

- Det kan jeg ikke udtale mig om, inden sagen kommer i udvalget. Når en sag kommer på dagsordenen vurderer vi den og tager stilling ud fra de oplysninger, der danner grundlag, siger hun.

Annonce

Vi er ikke inde i varmen

Beboernes talsmand forsvarer imidlertid, hvorfor han mener, at beboernes opfordring om at stoppe projektet ikke er et forsøg på at kortslutte en demokratisk proces med en høring.

- Jeg mener, at det er noget sludder, at vi skulle kortslutte nogen demokratisk proces. Vi er allerede langt bagud i forhold til Aldi, der jo tilsyneladende har haft en meget indgående dialog med kommunen i lang tid jfr. det gennembearbejdede projekt, der foreligger, hvor planændringer og køb af kommunal jord jo er forudsat. Vi forsøger bare at blive hørt. Og vi kan naturligvis ytre os, når det passer os. Aldi meddeler jo også løbende kommunen, hvad de mener. Og kommer sågar til møder med kommunen. Så meget er vi ikke inde i varmen, oplyser Peter Boe Christensen.

Det er endnu uvist, hvornår sagen skal behandles i Plan & Miljøudvalget.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Efter et liv med tandpasta på væggene og dybe depressioner skulle Kristina vente fire måneder på hjælp: - Når jeg endelig har besluttet mig, så vil man også bare gerne have hjælpen

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Tønder For abonnenter

Michelle og Bo flyttede til Tønder for at få mere ro efter en turbulent tid med deres alvorligt syge datter: - Det er det bedste, vi har gjort længe

Vejen

Ungt nybyggerpar: Rødding har det hele

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Sydjylland For abonnenter

Speciallærer sagde stop: Elever kastede med knive, borede blyant i Lises hånd og rev hårtotter ud af hendes hovedbund

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Sædding-Guldager venter 500 tilskuere til pokalkampen mod AC Horsens

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Navne

Den sorte skønhed fangede Heidi og Jørgen

Varde For abonnenter

26 år gammel flyttede Nadia i eget hus - alene men med hund

Navne For abonnenter

Et livstykke og en utrættelig ildsjæl er død: Gerda svigtede ikke nogen - eller noget

Haderslev

Kræn laver musik med udspring i sin diagnose: Det er som terapi for mig

Annonce