Annonce
Sydjylland

Ville have været politimand: Men børnene vandt hendes hjerte

Det er fire år siden, Dorte Svane Peschardt trådte ind på Kolding Realskole som leder. Det var nogle store fodspor, hun skulle fylde ud efter en familie-æra, men hun elsker sit job og ser som vigtigste opgave at give børnene et godt børneliv. Det har de krav på, siger hun. Foto: Søren Gylling
Dorte Svane Peschardt er vokset op med tryghed og respekt. Sport og politik. Og et glødende engagement. Selv om hendes mand Søren er politiker, er det ikke altid, han får hendes stemme. Men det gør børnene. Både hendes egne og de 1000 elever, hun er skoleleder for.

Hendes søn er professionel håndboldspiller i KIF Kolding. Hendes søster er chefredaktør på Politiken. Hendes mand sidder i byrådet i Vejle.

Selv er Dorte Svane Peschardt skoleleder på Kolding Realskole med 1000 elever, men selv om stamtræet vidner om stærke karrierer, går hun ikke op i titler. Hun går op i værdier som omsorg, mod og ordentlighed.

Hun er rundet af en opvækst i en kernefamilie på landet. Mor, far og tre døtre. Faderen var gårdejer, og moderen passede mand, børn og gårdens ansatte. Men så besluttede hun sig for, at hun ville noget andet og mere.

- Min mor var så sej. Da hun havde fået sine børn, ville hun ikke længere bare servicere os alle sammen, så hun tog sig en uddannelse og blev senere aktivitetsleder i Egtved Kommune, fortæller Dorte Svane Peschardt.

Hendes far var femte generation på gården, og Dorte var den af pigerne, der hjalp ham. Den to år ældre Marianne var ikke meget for dyr og landbrug, og den ti år yngre Anne Mette, efternøleren, havde helt andre rammer.

Men sporten havde de tilfælles. Lige fra de var helt små. De gik både til gymnastik og håndbold, og mens de to søstre sværgede til gymnastik, var Dortes store passion håndbolden, som hun senere dyrkede på eliteplan i landets næstbedste række.

Også golfkøllerne blev brugt flittigt i barndommen. Deres far var i en årrække formand for golfklubben i Jelling, hvor deres mor også var medlem.

- Det betød, at hvis vi ville se dem, måtte vi også melde os ind, så det gjorde vi, fortæller Dorte Svane Peschardt.

Annonce

Dorte Svane Peschardt

- 53 år

- Gift med Søren Peschardt, der er landmåler og sidder i Vejle Byråd for Socialdemokratiet.

- Mor til Signe på 24, der studerer på Copenhagen Business School, og Jens på 22, der er professionel håndboldspiller i Kolding IF.

- Søster til Anne Mette Svane, der er chefredaktør på Politiken, og Marianne Svane, der er lektor på UC Syd.

- Hun er netop flyttet fra Ågård til Vejle.

- Leder af Kolding Realskole siden 2015.

Far og mand i byrådet

Udover sporten var et andet, naturligt samlingspunkt i familien de mange politiske diskussioner. Hendes far sad i byrådet for Venstre i Egtved, og da Dorte senere blev kæreste med Søren Peschardt, der kom til at sidde i byrådet for Socialdemokratiet i Egtved, gav det ekstra næring til diskussionerne.

- Politik var bare en del af min opvækst. Jeg voksede op i en Venstre-højborg, og min mand er socialdemokrat. Både i min mors og min fars familie har alle været meget engagerede, og man kunne ikke vente på at få ordet – man blev nødt til at tage ordet, hvis man ville have indflydelse. Det har vi tit grinet af. Men det var ikke sådan, at min far og Søren altid var uenige. De var rigtig tit enige i forhold omkring mennesket. Økonomi er måske en snak, fortæller Dorte Svane Peschardt, der omtaler sin familie som stor og skøn.

Det enorme engagement i hjemmet smittede af på alle tre søstre. Der blev helt tiden tilført ny viden til hjemmet, og det gjorde den naturlige nysgerrighed på verden og livet endnu større. De tre piger har skabt hver deres karriere inden for vidt forskellige genrer. Dorte ville egentlig have været politimand, fordi hun gerne ville være noget for andre. Men at skulle studere i København passede ikke sammen med hendes familieliv, så i stedet blev hun uddannet skolelærer. Marianne blev fysioterapeut og Anne Mette journalist.

- At vi er havnet, hvor vi er, tror jeg bare er tilfældigt. Vores forældre har på ingen måde stillet uddannelsesmæssige krav til os. De har været faste i at opdrage os til ikke kun at tænke på os selv, men om vi ville på gymnasiet eller noget andet har været lige fedt for dem, forklarer Dorte Svane Peschardt.

Alle har de gået på Balle Friskole – ligesom deres far og farmor. Derefter var de på efterskole og i gymnasiet. Familien havde også en stærk højskoletradition. Men mens søstrene var på Ollerup Gymnastikhøjskole som deres mor og mormor også havde gået på, valgte Dorte Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, hvor hun kunne leve sin håndbolddrøm ud på skolens allerførste elevhold.

Da opholdet var slut, flyttede hun hjemmefra. Til Vejle, hvor hun sammen med sin kæreste – senere mand – Søren boede i en hybel, hvor de fungerede som ledere for en gruppe unge, der havde brug for lidt ekstra hjælp omkring sig. Samtidig læste Dorte til lærer på seminariet i Kolding, og Søren læste til landmåler i Horsens.

Det blev Vandel Efterskole, der først satte kløerne i Dorte. Det var i 1991, og hun var nyuddannet. For enden af en drengefløj boede hun med Søren i fem år, indtil drømmen om børn og eget tag over hovedet trak.

Parret købte en landejendom i Ågård. Fik først Signe, der i dag er 24 år og læser på Copenhagen Business School, og Jens, der er 22 år og professionel håndboldspiller i KIF Kolding.

Dorte blev ansat som konsulent i efterskoleforeningen og videreuddannede sig indenfor det område, der ligger hendes hjerte nær: Udfordrede børn og unge. Det gav hende et job hos UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning - i Kolding, hvor hun senere blev souschef.

- Jeg var sindssygt glad for det, men da jeg så stillingsopslaget som skoleleder for Kolding Realskole, søgte jeg det. Jeg havde mødt mange af realskolens elever i min tid hos UU, og de skilte sig altid ud. Jeg tænkte ”hvad er det mon, den skole kan?”. Det er nogle rigtig gode, unge mennesker, høflige og gode til at tage sig af hinanden. Så da jeg havde været inde og læse opslaget fire-fem gange besluttede jeg mig for, at det måtte være fordi, jeg skulle søge stillingen, fortæller Dorte Svane Peschardt.

For at kunne levere som skoleleder for 1000 børn, holder Dorte Svane Peschardt sig blandt andet i form ved at cykle og løbe. Hun har cyklet fra grænsen til Skagen og flere andre lange ture, og hun har gennemført en halv ironman og flere maratonløb. Foto: Søren Gylling

Kæmpe fodspor

Det var nogle gevaldige fodspor, hun skulle udfylde, da hun fik jobbet. Kolding Realskole har været et slags familieforetagende siden 1890 – altid ledet af et medlem af Christensen-Dalsgaard familien. Men i 2015 var det slut, og en leder udefra skulle ansættes.

- Jeg tænkte da over de store fodspor, men det er en meget værdibåren skole, og de værdier kan jeg identificere mig med. Jeg har altid oplevet lærerne som meget, meget dygtige, og at det er en skole med en særlig stolthed og dedikation. Det ville jeg gerne være en del af, så bekymringen over at skulle fylde så store sko ud, parkerede jeg. Ellers kan man jo aldrig kaste sig ud i noget nyt, siger Dorte Svane Peschardt.

Og det er hun ikke bleg for. At kaste sig ud i noget nyt. Endnu en ting hun tilskriver den trygge barndom, hvor selvværdet blev stivet af af nærværende forældre, søstre og bedsteforældre. Måske derfor børns selvværd fylder meget hos den nu 53-årige skoleleder.

- Børns udfordringer og problemer er i dag noget andet, end da jeg var barn og da mine børn var små. Det er min fornemste opgave her på skolen at få hver enkelt elev til at mærke, at han eller hun er vigtig. Børnene skal turde fortælle, når de er gode til noget. Mange børn i dag er opdraget til – inklusiv mine egne børn – at de er fantastiske, og sådan skal det være. Men de skal også lære at glædes ved, at andre gør noget godt, siger Dorte Svane Peschardt.

Dorte Svane Peschardt er vokset op i et politisk aktivt hjem. Og hun er gift med Søren Peschardt, der sidder i Vejle Byråd for Socialdemokratiet. Men når hun stemmer med hjertet, er det ikke på ham - og det ved han godt. Foto: Søren Gylling

Vred ægtemand på tv

Janteloven har heller aldrig været en lov i hendes familie. Men det har været lov, at man respekterede hinanden, gav plads og støttede hinanden. Og det har Dorte praktiseret igennem hele livet. Særligt i ægteskabet med Søren Peschardt.

- Når der har været lokalvalg, har jeg altid bakket Søren op, men ved folketingsvalg har jeg altid stemt med hjertet. Og det ved Søren godt. Politik er hans projekt, og jeg bakker ham 100 procent op med at give ham al den frihed, han har brug for, fortæller Dorte Svane Peschardt, der ikke vil afsløre, hvilket parti hun stemmer på med hjertet. Men det er hverken Venstre eller Socialdemokratiet, bedyrer hun.

Hun kunne have været borgmesterfrue i dag. Hendes mand stod til få borgmesterposten i Vejle ved kommunalvalget i 2017, da en tredjedel af kommunens vælgere satte kryds ved S. Men på valgnatten indgik de andre partier en aftale der betød, at Venstre fik borgmesterposten. På tv kunne man følge en meget vred Søren Peschardt kaste med papir og kalde de politiske kolleger uanstændige.

- At se Søren så vred var ikke rart. Jeg har aldrig set ham så berørt af en situation, men det sker jo, når politik er grimt og værst. Min opgave var at tage hjem fra skolefest og tage imod ham klokken fire om morgenen, så vi kunne snakke lidt. Jeg går jo ikke ind i det politiske men skal være en klippe og en støtte for ham – det er jo hårdt, når man som ham er så engageret, fortæller Dorte Svane Peschardt.

Cykler laaaaaange ture

Det store engagement har blandt andet betydet, at Søren har måtte lægge sporten til side for at få tid til politik. Så Dorte holder sig i form ved blandt andet at cykle. Ikke bare sådan en stille aftentur.

- Jeg har en racertur en gang om året, Vejle-Paris, grænsen-Skagen, Rom-Milano er nogle af ture, jeg har cyklet, men jeg løber også maraton og har udført en halv ironman. Jeg elsker det, sporten kan give mig, og jeg siger gerne, at jeg ikke har råd til ikke at være i topform, for det gør, at jeg kan levere det, jeg skal levere som skoleleder, siger Dorte Svane Peschardt.

Der er stadig mange år til pensionen, men hun håber, at hun til den tid stadig er frisk nok til at opleve verden. Og når hun engang får børnebørn, som er et af hendes håb for fremtiden, vil hun – uanset afstand - gerne være en nærværende farmor og mormor, som hendes egne var for hende, og som hendes børns bedsteforældre har været.

- Da jeg var lille, blev vi altid passet af vores bedsteforældre, når vi kom fra skole. De var en stor del af min barndom. Sørens og min tilværelse med job, politik og sport har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi havde vores egne forældre så tæt på. Når jeg skulle til håndbold, gav jeg børnene nattøj på, kørte dem hen til Sørens mor, hvor de fik dejlig aftensmad og blev puttet. Når jeg så var færdig med at træne, hentede jeg dem og lagde dem hjem i seng. Og så kom min mand hjem fra et eller andet politisk møde. Sådan en farmor og mormor vil jeg også gerne være. Der skal være både is og kage – og forhåbentlig nogle fælles aktiviteter, siger Dorte Svane Peschardt.

Og når hun er færdig med at træde i de store fodspor og har sat sine egne på Kolding Realskole, vil hun specielt gerne husket for én ting:

- Mit børnesyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce