Annonce
Haderslev

Vilstrup Bacon løb med guldet på Bornholm

Vilstrup Bacon. De laver gourmet bacon.

Nicherøgeriet Vilstrup Bacon fik en fornem førsteplads i kategorien mad - bacon lavet af vildsvin. Førstepladsen skal bruges til at komme ud til endnu flere forhandlere og kunder.

SDR. VILSTRUP: Humøret er højt hos Allan Ø. Ungstrup fra Vilstrup Bacon.

Nicherøgeriet fik under weekendens kokke- og madkonkurrence Sol over Gudhjem på Bornholm en førsteplads med hjem til fastlandet i kategorien mad, hvor Vilstrup Bacon stillede op med bacon lave af vildsvin.

- Vi er godt brugte i dag, lyder det fra en glad Allan Ø. Ungstrup, der har haft en vild weekend på Bornholm.

Noget af det han tager med sig fra solskinsøen er dommernes ord:

- De sagde, at vores bacon ikke var for salt, at den havde en god røgsmag og at den også havde en god smag af svin - og at det klart er noget, der kan konkurrere med det bacon, som man kender på markedet, som er for salt og har for lidt røgsmag, siger en stolt Allan Ø. Ungstrup.

Derudover var dommertrioen, der bestod af Thomas Rode, Fransis Cardenau og Mikkel Marschall, også tilfredse med indpakningen:

- De sagde, at den var flot og indbydende, refererer Allan Ø. Ungstrup.

Førstepladsen blev fejret med gin og tonic.

- Men det er nok ikke gået helt op for os endnu, at vi vandt, siger Allan Ø. Ungstrup, der efter sejren fik travlt med at ringe rundt og sprede den gode nyhed.

I arbejdstøjet

Allan Ø. Ungstrup håber, at førstepladsen i Sol over Gudhjem kan være et springbræt til at få flere forhandlere af Vilstrup Bacons produkter.

- Det kan også være, at det bliver lettere nu, hvor der er mange kokke, der har stiftet bekendtskab med vores produkter, siger han.

Annonce

Vilstrup Bacon

Er startet af Allan Ø. Ungstrup, der driver nicherøgeriet sammen med sin kæreste.

Forhandlere

Man kan blandt andet købe Vilstrup Bacons produkter hos Købmanden i Bevtoft, hos Haderslev Golfrestaurant og hos Vinspecialisten i Storegade i Haderslev.


  • Www.vilstrupbacon.dk.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce