Annonce
Podcast

Vinbondepar gik fra kirsebærvin i kollektivet til biodynamisk rosé på egen vingård: - Heldigvis vidste vi ikke, hvad vi gik ind til

Carsten Andersen og Bente Rasmussen dyrker vin på Skaarupøre Vingård uden for Svendborg på biodynamiske vinstokkke og plantede de første få år efter Danmark blev godkendt som vinproducerende land for snart 20 år siden. Foto: Nils Svalebøg
I første afsnit af podcastserien Den Danske Vindrøm møder vi det pensionerede ægtepar, Carsten Andersen og Bente Rasmussen, der som nogle af landets firstmovers indenfor vindyrkning har måttet finde deres egen vej.
Listen to "Afsnit 1: Fra kirsebærvin i kollektivet til biodynamisk rosé på egen vingård" on Spreaker.

SVENDBORG: Da Bente Rasmussen mødte Carsten Andersen i begyndelsen af 1980’erne var der ingen af dem, der sådan rigtigt havde forstand på vin.

Men de fik hurtigt styr på det mest basale, da de flyttede i kollektiv sammen i Svendborg, hvor kirsebær og mirabella blev blandet med sukker og bagegær i store glasballoner til vinfremstilling.

- Kvaliteten var, hvor højt alkoholprocenten kunne komme op, fortæller Carsten Andersen med et grin.

Et standpunkt, der stemte meget godt overens med de gængse forventninger til vin i en tid, hvor den almindelige danskers kendskab til drikken som oftest havde udgangspunkt i de forholdsvis billige flasker spansk bordvin, der efter charterturismens gennembrud i 1950’erne fandt vej til de danske supermarkeder.

Annonce

Skårupøre

Carsten Andersen og Bente Rasmussen har boet i Skaarupøre siden 1983 og har dyrket vin i de sidste 16 år.

Mens Carsten Andersen oprindeligt er fra København, er Bente Rasmussen fra Odense.

Inden parret blev fuldtids vinbønder, arbejdede de i godt 20 år inden for socialpsykiatrien. Derudover har Carsten Andersen også en baggrund som tækker.

Kilde: skaaruporevin.dk

Selvom enkelte særligt ivrige haveejere tidligt øjnede muligheden for at dyrke vin på dansk jord i starten af 1980’erne, var det for den i dag 67-årige Carsten Andersen og 66-årige Bente Rasmussen først efter flere rejser til Italien, at drømmen om egen vingård for alvor slog rødder.

I begyndelsen af årtusindeskiftet gik parret derfor på jagt efter et sted, hvor de kunne lade fantasien om det enkle liv på en vingård udfolde sig.

- Egentlig var vores plan at købe en vingård nede i Italien, men vi kunne slet ikke betale det. Det var alt for dyrt, fortæller Carsten Andersen og fortsætter:

- Og så var det jo, at vi vendte snuden hjemad og tænkte, at der måtte kunne laves noget her i landet. For vi havde hørt, at der var nogen, der var begyndt at dyrke vin i Danmark.

Den danske vindrøm

I podcastserien Den Danske Vindrøm lærer du gennem seks afsnit mere om Danmark som vinland og møder nogle af de danskere, der har kastet sig over vindyrkning på professionelt niveau.

Et godt liv

Få år efter Danmark i 2000 fik tilladelse fra EU til at dyrke druer til kommerciel vinfremstilling, plantede Carsten Andersen og Bente Rasmussen derfor 100 vinstokke i deres baghave på gården i Skårupøre. Og da vinstokkene var klar, tog parret fat på nye eksperimenter udi vinfremstilling sideløbende med deres lønarbejde.

Et arbejde, der viste sig at være en del anderledes og mere krævende, end de først havde forestillet sig.

- Jeg vil sige det på den måde, at heldigvis vidste vi ikke, hvad vi gik ind til. Fordi hvis vi havde vidst det, er jeg ikke sikker på, at vi var her i dag, siger Carsten Andersen med et grin.

Anstrengelserne til trods, har parret dog ingen ambitioner om at lægge arbejdet på vinhylden lige foreløbig.

- Vi gør det jo, fordi vi får livskvalitet ud af det. Det er et godt liv, slår Bente Rasmussen fast.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce