Annonce
Podcast

Vinbondepar gik fra kirsebærvin i kollektivet til biodynamisk rosé på egen vingård: - Heldigvis vidste vi ikke, hvad vi gik ind til

Carsten Andersen og Bente Rasmussen dyrker vin på Skaarupøre Vingård uden for Svendborg på biodynamiske vinstokkke og plantede de første få år efter Danmark blev godkendt som vinproducerende land for snart 20 år siden. Foto: Nils Svalebøg
I første afsnit af podcastserien Den Danske Vindrøm møder vi det pensionerede ægtepar, Carsten Andersen og Bente Rasmussen, der som nogle af landets firstmovers indenfor vindyrkning har måttet finde deres egen vej.
Listen to "Afsnit 1: Fra kirsebærvin i kollektivet til biodynamisk rosé på egen vingård" on Spreaker.

SVENDBORG: Da Bente Rasmussen mødte Carsten Andersen i begyndelsen af 1980’erne var der ingen af dem, der sådan rigtigt havde forstand på vin.

Men de fik hurtigt styr på det mest basale, da de flyttede i kollektiv sammen i Svendborg, hvor kirsebær og mirabella blev blandet med sukker og bagegær i store glasballoner til vinfremstilling.

- Kvaliteten var, hvor højt alkoholprocenten kunne komme op, fortæller Carsten Andersen med et grin.

Et standpunkt, der stemte meget godt overens med de gængse forventninger til vin i en tid, hvor den almindelige danskers kendskab til drikken som oftest havde udgangspunkt i de forholdsvis billige flasker spansk bordvin, der efter charterturismens gennembrud i 1950’erne fandt vej til de danske supermarkeder.

Annonce

Skårupøre

Carsten Andersen og Bente Rasmussen har boet i Skaarupøre siden 1983 og har dyrket vin i de sidste 16 år.

Mens Carsten Andersen oprindeligt er fra København, er Bente Rasmussen fra Odense.

Inden parret blev fuldtids vinbønder, arbejdede de i godt 20 år inden for socialpsykiatrien. Derudover har Carsten Andersen også en baggrund som tækker.

Kilde: skaaruporevin.dk

Selvom enkelte særligt ivrige haveejere tidligt øjnede muligheden for at dyrke vin på dansk jord i starten af 1980’erne, var det for den i dag 67-årige Carsten Andersen og 66-årige Bente Rasmussen først efter flere rejser til Italien, at drømmen om egen vingård for alvor slog rødder.

I begyndelsen af årtusindeskiftet gik parret derfor på jagt efter et sted, hvor de kunne lade fantasien om det enkle liv på en vingård udfolde sig.

- Egentlig var vores plan at købe en vingård nede i Italien, men vi kunne slet ikke betale det. Det var alt for dyrt, fortæller Carsten Andersen og fortsætter:

- Og så var det jo, at vi vendte snuden hjemad og tænkte, at der måtte kunne laves noget her i landet. For vi havde hørt, at der var nogen, der var begyndt at dyrke vin i Danmark.

Den danske vindrøm

I podcastserien Den Danske Vindrøm lærer du gennem seks afsnit mere om Danmark som vinland og møder nogle af de danskere, der har kastet sig over vindyrkning på professionelt niveau.

Et godt liv

Få år efter Danmark i 2000 fik tilladelse fra EU til at dyrke druer til kommerciel vinfremstilling, plantede Carsten Andersen og Bente Rasmussen derfor 100 vinstokke i deres baghave på gården i Skårupøre. Og da vinstokkene var klar, tog parret fat på nye eksperimenter udi vinfremstilling sideløbende med deres lønarbejde.

Et arbejde, der viste sig at være en del anderledes og mere krævende, end de først havde forestillet sig.

- Jeg vil sige det på den måde, at heldigvis vidste vi ikke, hvad vi gik ind til. Fordi hvis vi havde vidst det, er jeg ikke sikker på, at vi var her i dag, siger Carsten Andersen med et grin.

Anstrengelserne til trods, har parret dog ingen ambitioner om at lægge arbejdet på vinhylden lige foreløbig.

- Vi gør det jo, fordi vi får livskvalitet ud af det. Det er et godt liv, slår Bente Rasmussen fast.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce