Annonce
Billund

Vinbutik: Pingvin & Co er lukket

Vinbutikken Pingvin & Co i Vestergade 126 er lukket. Indehaver Morten Kampmann Jacobsen forsøger at finde andre lokaler i Grindsted. Foto: Jan Kronvold
Vinbutikken Pingvin & Co i Vestergade 126 er lukket. Indehaveren Morten Kampmann Jacobsen leder efter nye lokaler til butikken.

Grindsted: Der findes ikke længere en vinbutik i Grindsted.

I hvert fald ikke lige i øjeblikket, for vinbutikken Pingvin & Co i Vestergade 126 er netop lukket, da Morten Kampmann Jacobsen og investorerne er blevet enige om at gå hver til sit. Dermed fik butikken en kort levetid i biltilbehørs-butikken Astinas tidligere lokaler.

Det var meningen, at Pingvin & Co skulle åbne den 14. marts i år, men det satte coronapandemien en stopper for. Der gik derfor nogle måneder inden butikken rent fysisk åbnede.

Annonce

- Vi lukker ned i Vestergade, og jeg fortsætter med Pingvin & Co alene. Butikken vil også fortsat være en del af Vinoble. Jeg leder efter nye lokaler, så jeg kan køre Pingvin & Co videre hurtigst muligt. Jeg har næsten fundet nye lokaler, men jeg kan ikke sige, hvornår jeg åbner, siger Morten Kampmann Jacobsen, der ikke vil afsløre hvor de mulige nye lokaler ligger.

De, som har gavekort til Pingvin & Co, vil kunne bruge disse, når den nye butik åbner eller i restauranten Den Lille Pingvin.

Stor passion for vin

- Vinklubben kører videre. I øjeblikket sker udleveringen af næste måneds vin dog i restauranten i Jernbanegade, oplyser Morten Kampmann Jacobsen.

Også webshoppen kører uændret videre, og det vil vinsmagningsaftenerne også gøre, når Morten Kampmann Jacobsen kommer på plads i nye lokaler.

Faktisk ville Morten Kampmann Jacobsen gerne have haft Pingvin & Co til at ligge i midtbyen, men på det tidspunkt var det umuligt at finde egnede lokaler, der var til at betale, vel at mærke.

Derfor var det nærliggende at flytte vinbutikken ind i Astinas tidligere bygning på 500 kvadratmeter, da Astinas bagmand, René Høvinghof, var en af de investorer, der altså nu ikke er med længere.

Den uddannede tjener har en stor passion for vin, der er en stor del af tjeneruddannelsen, og så tog han en international baruddannelse i 2014.

Restauranten Den Lille Pingvin i Jernbanegade åbnede Morten Kampmann Jacobsen den 17. september, og den kører uændret videre. Dog med færre åbningsdage på grund af corona.

René Høvinghof oplyser, at han i øjeblikket ingen planer har for bygningen i Vestergade 126.

- Bygningen bliver sat til leje, og hvis der er nogle, der har gode idéer, så skal de endelig kontakte mig, siger René Høvinghof.

Pingvin og Co

Det er Morten Jacobsen, der står bag vin- og spiritusbutikken Pingvin & Co i Grindsted.

René Høvinghof, der ejer bygningen i Vestergade 126, og Huset Appel i Ådum var investorer i vinbutikken.

Morten Jacobsen er 29 år og fra Grindsted. Han er udlært tjener på Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing og har været restaurantchef på Oslo-bådene og tjener på Filskov Kro. Han er gift med Nathja, der er tjener på Hotel Propellen i Billund. Parret har fire børn på 0, 1, 2 og 3 år.

Morten Jacobsen drev i et par år Jacobsens Multiservice, der udførte have- og anlægsopgaver og udførte service på havemaskiner.

Pingvin & Co's webshop findes på: www.husetappel.dk


Vi lukker ned i Vestergade, og jeg fortsætter med Pingvin & Co alene. Butikken vil også fortsat være en del af Vinoble. Jeg leder efter nye lokaler, så jeg kan køre Pingvin & Co videre hurtigst muligt.

Morten Kampmann Jacobsen, Pingvin & Co
Annonce
Billund For abonnenter

Dødsulykke ved Grindsted var et uheld: 67-årig frifundet for uagtsomt manddrab

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Kolding For abonnenter

Maskinvirksomhed fik stjålet minigravere til 900.000 kroner: Klippede hegn i stykker og brugte træpaller som rampe

Sønderborg

Påkørt af elcykel: 55-årig svært tilskadekommen kvinde fløjet til Odense

Esbjerg

Dummere end politiet tillader: Eftersøgt mand gjorde sig uheldigt bemærket

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Navne

Så er det nye byråd på plads: Se, hvem der fik hvilke poster

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Sønderborg For abonnenter

Socialudvalg siger nej til nødplan i hjemmeplejen

Aabenraa For abonnenter

Biogas fylder meget: Ny gasledning skal gå tværs gennem kommunen

Annonce