Annonce
Tarm

Vind Billet: Cirkus Trapez kommer til byen

12-årige Nynne spiller en vigtig rolle i Cirkus Trapez-forestillingen i denne sæson. PR-billede
Der er forestillinger den 14. og 15. august i Ringkøbing, den 16. august i Videbæk, den 17. august i Tarm, den 18. august i Nymindegab samt den 19. og 20. august i Hemmet med indianer-heste-show og Yakari.

Ringkøbing-Skjern: Det er en drøm, der startede for godt seks år siden, der nu er virkelighed for 12-årige Nynne, som har en hovedrolle i det show, som Cirkus Trapez turneer med i denne sæson.

Nynne sprudler af energi, øjnene stråler af glæde, og så stopper hun ikke med at snakke, når hun først er kommet i gang. På cirkuspladsen nærmest svæver hun over det fugtige græs, og den 12-årige pige ligner en, der aldrig rigtigt har haft hjemme i et helt almindeligt, dansk hjem.

- Jeg ved godt, det er anderledes, end hvad andre på min alder laver, men jeg vil ikke lavet andet, siger hun.

Nynne har sin egen campingvogn i den karavane, der følger med cirkusset, og selv om hun er langt væk fra familien i Frederikshavn, så nyder hun at være præcis, hvor hun er lige nu.

- De er alligevel ikke mere end en tanke eller et telefonopkald væk, siger hun.

I hverdagene skal Nynne passe skolen med lektier i to timer. Ellers går tiden med at øve sig rigtig meget, og så hjælper hun til, hvor der lige er behov.

Cirkus Trapez’ turne startede den 12. april, og så løber sæsonen frem til den 28. august. I alt bliver det 65 forestillinger, som Nynne og resten af deltagerne skal fremføre.

I showet kommer tilskuerne med på en indiansk rejse med den lille pige Yakari og hendes hest Lille Torden.

- Jeg må vel have lov at være normal, siger Nynne spidst, men også med et smil.

Der er både heste, hunde og geder med i showet. Cirkusset fokuserer på dansen og gymnastikkens bevægelse, leg med dyr og musik.

Ifølge Isabella Inoch er det ikke til at se, at Nynne er datter af en skolelærer og kommunalt ansat. Hun befinder sig så naturligt i en manege.

- Hun er lærenem og altid klar, siger teaterchefen.

Der er plads til godt 600 gæster i cirkusteltet, der i fire år har rejst rundt under navnet Cirkus Trapez, og gæsterne kan ifølge både Nynne og Isabella forvente medlevende underholdning med bevægelse, farver og dyr.

Annonce

Tourplan:

14. august klokken 17.30: Ringkøbing V/Toyota
15. August klokken 17.30: Ringkøbing V/Toyota
16. august klokken 17.00: Videbæk V/Fabriksvej
17. august klokken 15.00: Tarm Ålykke/Åboulevarden
18. august klokken 18.00: Nymindegab Søndre Klintvej Sportspladsen
19. august klokken 18.00: Hemmet, Enggårdsvej 9, V/Bork Legeland
20. august klokken 18.00: Hemmet, Enggårdsvej 9, V/Bork Legeland

Vind billet til forestillingen

Du kan vinde billetter til en af forestillingerne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Deltag i konkurrencen herunder:

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Penta Advokater lukker kontoret i Bramming

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce