Annonce
Rejser

Vind en Europa-tur

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har en udstilling om Interrails storhedstid i 1970'erne. En bevilling fra EU på 90 millioner kroner kan få Interrail til at blomstre igen, idet EU uddeler 15.000 gratis Interrailpas til 18-årige europæere. Foto: Danmarks Jernbanemuseum

Interrail - det europæiske togpas - er ved at få en ny storhedstid.

Førhen var det kun unge, der kunne komme billigt rundt i Europa, men nu kan alle aldersklasser være med, og antallet af solgte interrailpas stiger.

Nu skubber EU på ved at tilbyde ikke færre end 15.000 togpas til unge europæere, der er 18 år den 1. juli i år.

Det påstås, at interrail har haft større betydning for den interkulturelle forståelse i Europa end nogen anden europæisk institution.

Det vil EU gerne støtte med projektet "Discover EU", som har fået afsat 90 millioner kroner.

Ansøgningsrunden er åben nu og frem til den 26. juni klokken 12.

Hvis man "vinder" et pas, kan man bruge det fra den 9. juli.

Man kan søge på EU's Europæiske Ungdomsportal, https://europa.eu/youth/discovereu_da.

Interrail begyndte i 1972 og blev et stort hit blandt 70'ernes og 80'ernes unge. Så stort, at Danmarks Jernbanemuseum i Odense har lavet en udstilling om interrail, "Drømmenes Kupe".

(vio)

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce