Annonce
Kultur

Vinder af JydskeVestkystens Kulturpris 2019: Sang åbner nye døre

Treenighedskirkens Drengekor vandt tirsdag aften JydskeVestkystens kulturpris. Foto: Chresten Bergh

Prisvinder: I en digital tid leverer Treenighedskirkens Drengekor ægte, levende musik, der rører på tværs af samfundsskel. Udfordringer og fællesskab holder alle til ilden.

Lige som det går allerbedst, knækker stemmen. Den blide røst bliver til en brummen. Stemmen går i overgang.

Det er et problem i ethvert drengekor - også i Treenighedskirkens Drengekor fra Esbjerg. Men vinderen af JydskeVestkystens kulturpris 2019 formår at få både høje, dybe og pubertære stemmer til at føle sig som en del af noget større. Og det syngende sammenhold vender adskillige tilbage til, når stemmen efter teenagetiden er på plads i sit nye leje. Begejstringen for at synge i kor er nemlig ikke bare en overgang. Den er varig.

Et eksempel er korets formand, arkitekt Knud Erik Nordby, der har sunget i koret i 52 år:

- Vi har et fælleskab, fordi vi har fælles interesser, fælles opgaver og fælles mål. Det er fantastisk, at mennesker med så stor aldersspredning kan have det så godt sammen.

I flokken af drenge ned til otte år og op til 70+, er han selv 60+ og har indført en årlig test af sidstnævnte gruppe. I den unge ende er der optagelsesprøve til koret, og nu altså også en aldersprøve, så man ikke kan få lov at blive hængende, hvis man er en hyggefis, der ikke vil erkende, at stemmen er blevet grov og usmidig.

Annonce

Det bedste er sammenholdet. At vide, at alle bakker op.

Kormedlem Anders Skovgaard Rousing, 15 år

Kor i bevægelse

Treenighedskirkens Drengekor, Esbjerg, har ca. 45 medlemmer, men koret er hele tiden i bevægelse, fordi drengenes stemme går i overgang, og nogle flytter fra byen for at studere. Koret har indspillet en lang række cd'er og optrådt som musikalske ambassadører på tv, i radioudsendelser og ved koncerter i ind- og udland. Dirigent siden 1989/1990 er Lone Gislinge.

I Treenighedskirkens Drengekor får medlemmerne en musikalsk grunduddannelse ? og publikum får store oplevelser med det smukt klingende kor under ledelse af Lone Gislinge. Foto: Chresten Bergh

Altid nye mål

Med til at holde niveauet i drenge- og mandskoret er også de løbende udfordringer, så nakkehårene rejser sig hos publikum, når "Lysets engel går med glans", og ingen er matte i sokkerne under en energisk spiritual.

Her i 2019 skal koret som sædvanlig have et alsidigt program klar til den årlige koncertrejse, hvis destination endnu er en hemmelighed. Og så vil en del af året blive brugt på at indøve et stort værk, som skal uropføres i april i 100-året for Genforeningen i 2020. Med Bent Nørgaard som tekstforfatter og Line Tjørnhøj som komponist bliver det et ambitiøst samarbejde mellem Esbjerg Ensemble, Treenighedskirkens Drengekor og Konservatoriets Pigekor, som udover Esbjerg vil kunne opleves i Flensborg, København og Aarhus.

Leder af begge kor er docent i hørelære ved Syddansk Musikkonservatorium, Lone Gislinge, og de er udvalgt til talentpleje under Esbjerg Sangakademi.

Dirigenten ser de små med englerøsterne vokse på flere måder:

- Jeg møder drenge fra alle mulige slags familier, og jeg oplever, at de får forløst ét eller andet. Min holdning er, at vi skal synge rigtig meget forskelligt og åbne nogle døre, de ikke vidste eksisterede. Drengene taler ikke så meget om musikken, men der må godt være flotte, høje toner, og det må godt gå lidt hurtigt.

JydskeVestkystens kulturpris

Prisen gives for en indsats, der er i pagt med de bedste folkeligt-kulturelle traditioner i avisens udgivelsesområde. Det skal forstås så bredt, at al kunstnerisk udfoldelse udført af amatører eller professionelle kan komme på tale som vinder.Prisen kan gives både til enkeltpersoner og til institutioner/foreninger, til såvel en udøvende kunstner som til en kreds af borgere, der tegner en del af det kulturelle billede på deres egn.

Treenighedskirkens Drengekor leverer musik, der rører på tværs af samfundsskel. Foto: Chresten Bergh

Øje immelsale

Til den ugentlige korprøve i Treenighedskirken i Esbjerg bliver der bl.a. nørdet med tekst og tempo. Når man bare er en bette knejt, kan man kløjs i "kvide" og "klingrende frost", og der kan smutte nogle h'er, så nogle synger "øje immelsale" i stedet for "høje himmelsale".

- Nu skal det virkelig være lyst og venligt og smukt, opfordrer Lone Gislinge - og kvitterer med et "Jaaah, drenge, I gør det smaddergodt!", da det hele samler sig i et flot udtryk.

Bag det, der lyder let og ubesværet, ligger en mangeårig skoling. Fra København kommer jævnligt sangpædagog Marianne Karlberg og underviser i solosang. Drengene to og to. Og mændene hver for sig, så de har styr på stemmens virkemidler, når de skal smelte sammen.

De 24 vindere af prisen gennem tiden

2019: Treenighedskirkens Drengekor, Esbjerg2018: Tekstforfatter og skuespiller Leif Maibom, Sønderborg

2017: Digter Jens Rosendal, Ballum

2016: Egnsspillet Højt til Himlen, Tønder Kommune

2015: Askov Højskole

2014: Vejen Garden

2013: Sanger og musiker Helge Engelbrecht, Ansager

2012: Forfatter og frimenighedspræst Sten Kaalø, Bovlund

2011: Kulturforum Würth, Kolding

2010: Teatret Møllen, Haderslev

2009: Fhv. borgmester A.P. Hansen, Sønderborg

2008: Den Ny Opera, Esbjerg

2007: Tryllekunstner Heinz Saxburger, Rinkenæs

2006: Kulturdagene i Ølgod v. Rigmor Bek-Pedersen

2005: Cirkus Dannebrog, Mølby

2004: Museumsinspektør Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseum

2003: Sønderjyllands Symfoniorkester

2002: Janusbygningen v. Bjarke Regn Svendsen

2001: 7-kanten, Danmarks største amatørteater, Janderup

2000: Lærer og kulturformidler Tage Madsen, Bylderup-Bov

1999: Direktør Tage Sørensen, Esbjerg

1998: Cathrinesminde Teglværksmuseum, Broager

1997: Tønder Festival

1996: Jels Vikingespil

JydskeVestkystens kulturprisen gives for en indsats, der er i pagt med de bedste folkeligt-kulturelle traditioner i avisens udgivelsesområde. I år vandt Treenighedskirkens drengekor. Foto: Chresten Bergh

Fuld af energi

Udfordringerne i sådan et kor begrænser sig ikke til, at stemmen går i overgang, og at nogle af drengene kommer tilbage fra en koncertrejse med én sko og ingen butterfly.

Vibeke Rousing er forælder til to kormedlemmer, synger efter sigende selv som "et kosteskaft" og har oplevet skepsis fra sine nærmeste:

- Mine søskende har sagt: "Hvad er det dog, du byder dine børn?! Er du klar over, hvor meget der bliver krævet?" Men mine børn har elsket det.

Den ene, Anders Skovgaard Rousing på 15 år, forklarer selv:

- Jeg startede, fordi min storebror var i koret, og når han kom hjem fra korprøve, var han fuld af energi, og han havde nogle rigtig gode venner i koret. Og det er sjovt. Det er rigtig, rigtig fedt at synge og skabe bånd sammen med andre, der også synes, det er rigtig, rigtig fedt at synge.

Dommerne

Tekstforfatter og skuespiller Leif Maibom, prisvinder 2018Henrik S. Dahlmann, formand Højt til Himlen, prisvinder 2016

(stedfortræder for digter Jens Rosendal, prisvinder 2017)

Forfatter Marianne Gade

Fhv. konservatorierektor Axel Momme

Teaterinstruktør Majbritt Skovbjerg

Leder af Sønderjyllands Kunstskole Thomas Lunau

Leder af spillestedet Tobakken Jan Mols Poulsen

Ansvarshavende chefredaktør Peter Orry

Treenighedskirkens Drengekor, Esbjerg, har ca. 45 medlemmer.Foto: Chresten Bergh
I 2018 var det tekstforfatter og skuespiller Leif Maibom, Sønderborg, der vandt JydskeVestkystens kulturpris. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce