Annonce
Sport

Vindertypen Magnus Cort leder efter sin plads i feltet

Stephane Mahe/Reuters
Magnus Cort bliver aldrig supersprinter og er på jagt efter en ny identitet som professionel cykelrytter.

Han er den eneste danske etapevinder i Tour de France i de seneste ti år. Tidligere har han vundet to etaper i Vuelta a España, og cv'et fortæller om yderligere en stribe topresultater på højeste niveau.

Alligevel er Magnus Cort - for det er ham, det handler om - i tvivl om, hvad han egentlig er, og hvilken rolle han skal indtage i det professionelle cykelfelt.

- Jeg er i gang med at prøve mig selv af. På det sidste har jeg forsøgt at blive en mere alsidig rytter. Man kunne se i Critérium du Dauphiné, hvor godt jeg kørte opad.

- Jeg tror, der var mange, der fik en øjenåbner. Men samtidig skal jeg passe på ikke at sætte mig mellem forskellige stole, siger Magnus Cort.

Engang troede man, han skulle være noget så sjældent som en dansk sprinter, der kunne udfordre de allerbedste. Men sådan er det ikke længere. Cort vinder ingen massespurter.

I de seneste 12 måneder har han taget tre store internationale sejre, der alle er kommet efter udbrud. Typisk hvor danskeren har været hurtigst, når en mindre gruppe ryttere er kommet sammen til mål.

Nu har han droppet den faste styrketræning, som er en uundværlig del af sprinteres program.

- Jeg er nået til den erkendelse, at jeg aldrig bliver en supersprinter. Spørgsmålet er så, i hvor høj grad jeg skal drosle ned for sprinterne.

- Jeg kan stadig vinde, når jeg kommer hjem sammen med en mindre gruppe. Hvis jeg formår at køre endnu bedre opad, kan det være, at det er nogle endnu mindre grupper, jeg kommer hjem sammen med, forklarer Cort.

Selv om han snart har kørt seks hele sæsoner på World Touren, cykelsportens højeste niveau, er Cort ikke sikker på, hvad han skal fremover.

Hvilke kvaliteter skal han kunne tilbyde sit hold, og i hvilken retning skal han styre karrieren?

En brækket finger er kommet i vejen for planen om hjælpe nu udgåede Jakob Fuglsang i bjergene i Tour de France.

Men han er åben for at bygge en karriere som højrehånd for en klassementrytter.

Samtidig kunne han forestille sig at blive leadoutman for en topsprinter. Eller køre sin egen chance i for eksempel Ardenner-klassikerne eller Catalonien Rundt.

Det er vidt forskellige opgaver, der kræver lige så forskellige kvaliteter. Men det er hele humlen i Corts søgen efter sin identitet som rytter.

- Jeg vil gerne kunne forskellige ting, så jeg kan passe ind på mange forskellige hold. Men samtidig er det ikke meningen, at vinderen Magnus Cort skal forsvinde, siger han.

Magnus Corts kontrakt med Astana udløber efter denne sæson. Endnu har han ikke meldt ud, hvor han kører efter nytår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce