Annonce
Esbjerg

Vindeventyr i sigte: Esbjerg Havn planlægger udvidelse på byens gamle losseplads

Vindmølleaktiviteterne på Esbjerg Havn er ganske pladskrævende og med en ny klimaplan og prognoser om hundredvis af nye mølleparker i Nordsøen i de kommende år, har havnen brug for mere plads. Som en slags erstatning for den såkaldte etape 6 - en havneø mellem Esbjerg og Fanø, som er sat på pause - kigger Esbjerg Havn nu på tre områder i Måde syd for havnen, blandt andet det tidligere Måde Deponi. Foto: Christer Holte/ Esbjerg Havn
Esbjerg Havn planlægger en historisk udvidelse til områder i Måde syd for havnen. Et af områderne er på den tidligere losseplads, Måde Deponi, hvor der tænkes spændende tanker om at oprense og genbruge indholdet af lossepladsen.
Annonce

Esbjerg: Danmarks i forvejen største havn målt på areal, Esbjerg Havn, vil være endnu større.

Årsagen er, at havnen er i fuld gang med at ruste sig til den grønne omstilling. Danmarks femte største by håber at komme til at spille en nøglerolle i forhold til den i Folketinget netop vedtagede klimaplan og de prognoser, der siger, at Nordsøen skal have hundredvis af nye havvindmølleparker i de kommende år.

Således viser en strategisk analyse, at Esbjerg Havn kigger på tre større arealer i Måde syd for den nuværende Østhavn.

Den strategiske analyse blev i sidste uge bestilt hos havneadministrationen af havnens bestyrelse. Den er endnu ikke afleveret, men havnedirektør Dennis Jul Pedersen løfter for JydskeVestkysten sløret til en lille men vigtig del af analysen, som grundlæggende har til formål at vurdere, hvordan havnens og kommunens ambitiøse planer i tilknytning til den grønne omstilling kan blive til virkelighed.

Annonce

Møller kræver plads

Allerede sidste sommer meddelte Esbjerg Havn, at den omdiskuterede havneudvidelse med den såkaldte etape 6 – en ø mellem Esbjerg og Fanø – var sat på pause. Tilbage er den såkaldte etape 5 udvidelse, men disse arealer er ikke tilstrækkelige til at understøtte markedet for fremtidens havvindmølle-aktiviteter, og de 500.000 kvadratmeter vil hurtigt blive brugt, især efter et bredt flertal i Folketinget netop har vedtaget en klimaplan med blandt andet en energiø ude i Nordsøen med vindmøller med en samlet effekt på 3 GW, vurderer havnedirektøren.

- En af de helt klare præmisser for havneaktivitet i havvind er store arealer på fleksible vilkår, og det leverer Esbjerg Havn, men i fremtiden bliver der mere havvind, og det bliver større. Med et arealbehov på over 1.000 kvadratmeter per vinge kræves der enorme områder til at bare lægge hovedkomponenterne klar til at installationsskibene kan laste disse før opsætning i Nordsøen, forklarer Dennis Jul Pedersen.


Når vi skal udvikle er nærhed til havn og udskibningsfaciliteter er helt afgørende, hvis Esbjerg Havns konkurrencekraft skal fastholdes. Vi forventer derfor, at områderne skal bruges til oplagring af fremtidens vindmøllekomponenter, og de komponenter bliver kun større og større.

Dennis Jul Pedersen, direktør, Esbjerg Havn


Han peger på, at arealerne i Måde, som havnen kigger på, er placeret i umiddelbar forlængelse af havnen, og at det sagtens bør kunne lade sig gøre at køre de store vindmøllekomponenter hertil.

- Arealerne som Esbjerg Havn nu er meget interesseret i ved Måde er ejet af Din Forsyning og Esbjerg Kommune. De er interessante, da de ligger i rette kote, og investering af disse udgør potentielt en langt mindre investering end etape 6, som er sat på pause. Det er vigtigt med muligheden for at kunne klargøre disse arealer og udvikle tilkørselsforhold inden for en kort årrække, fastslår havnedirektøren.

Sagen kort

  • Esbjerg Havn europæisk markedsleder, når det gælder håndtering og udskibning af vindmøller. Mere end fire femtedele af den nuværende havvindkapacitet, der er installeret i Europa, er udskibet fra Esbjerg Havn.
  • Europa-Kommissionen vurderede sidste år, at EU skal op på mellem 400 og 450 gigawatt (GW) havvind i 2050 for at kunne levere på målsætningen fra Paris-aftalen og samtidig bidrage til at holde temperaturstigningerne på kloden under 1,5 grader. En meget stor del af disse møller ventes placeret i Nordsøen, som er blevet benævnt som havvindindustriens svar på techindustriens Silicon Valley i USA.
  • Alene med regeringens klimaplan skal der opstilles tre GW i tilknytning til en energiø i Nordsøen. En energiø, hvor Esbjerg Havn i øvrigt gerne vil drive havnen. Til sammenligning er det største Horns Rev 3 park på omkring 400 MW. Forleden meddelte også Tyskland, at man har udvidede mål om at installere 20 GW havvind inden 2030. Samlet betyder det, at der de næste 10 år installeres mere end 15 GW havvind i Nordsøen.
  • I slutningen af juni offentliggjorde Danske Rederier, Dansk Energi og brancheorganisationen Wind Denmark er rapport, som viste, at hver gang en GW havvind sættes op i Danmark, sikres 14.600 årsværk i danske virksomheder. Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) sagde i den forbindelse, at Esbjergs eventyr med havvind kun lige er begyndt.
  • Esbjerg Havn satser også hårdt på at få en eller flere producenter af de store vindmøllekomponenter til at lokalisere sig på havnen. I den forbindelse har den svenske infrastrukturfond Infranode har oplyst, at den er klar med investeringer op til en milliard kroner i bygninger og faciliteter. I dag sker der udelukkende forsamling og udskibning på Esbjerg Havn.

Et kortudsnit viser, at de tre områder udgør et samlet areal på omkring 665.000 kvadratmeter, svarende til omkring 90 fodboldbaner. Det ene område er nord for Mådevej, hvor Din Forsyning har drevet et såkaldt slammineraliseringsanlæg, mens det andet område, ejet af kommunen, er placeret syd for Mådevej, og hvor området afgrænses med Esbjerg Skyttekreds’ faciliteter.

Annonce

Losseplads udfordrer

Det tredje område er den østligste del af lossepladsen Måde Deponi, som åbnede i 1966, men som nu er lukket. Dette område er både problematisk, men byder også på spændende nytænkning i form af såkaldt "landfill mining", anfører havnedirektøren.

- Der kan være god ræson i at omdanne et gammelt deponi-område til arealer, som kan bruges til håndtering af komponenter til vindmøller og dermed understøtte den grønne omstilling. Og hvis vi samtidigt kan genvinde nogle af de ressourcer, som i tidligere tider er lagt i deponi, spiller vi ind i tanken om den cirkulære økonomi og bæredygtighed. Nogle af de skjulte ressourcer i et gammelt deponi kan være metaller, tegl og mursten eller gummi- og plastprodukter. Materialer som ikke umiddelbart høre hjemme i naturen, og som måske ligefrem har en positiv nytteværdi – det er derfor vi kalder det landfill mining. Området her er over 100.000 kvadratmeter, og der er lavet de første beregninger, som nu skal verificeres med undersøgelser, men at kunne oprense et gammelt deponi, genbruge indholdet og derefter bruge arealet er absolut værd at undersøge, mener havnedirektøren.

Områderne i Måde, hvor Esbjerg Havn planlægger en udvidelse af havnen, er her benævnt område A, B og C. Kort: Esbjerg Havn

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) oplyser, at det glæder ham, at havnen udviser rettidig omhu i forhold det fremtidige arealbehov, og at han glæder sig til at se den strategiske analyse i sin helhed. I forhold til Esbjerg Skyttekreds og minkfarmen i området, siger borgmesteren, at det har man endnu ikke forholdt sig til, men at det er forhold, som må løses.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Danmark For abonnenter

Kemikalie smadrede ansattes lunger: Nu har medarbejder fået nyt anfald på skandaleramt Varde-fabrik

Annonce