Annonce
forside

Vindgigant tester vild vandflyver ud for Esbjerg med 78 kilometer i timen

Dette fartøj, en slags hybrid mellem en luftpudebåd og en katamaran, kaldet et ?Surface Effect Ship, bliver for tiden testet af Ørsted med sejlads mellem Esbjerg Havn og Horns Rev 2. Skibet har en tophastighed på op mod 80 kilometer i timen. Foto: Ørsted

Ørsted, tidligere Dong Energy, tester for tiden en hybrid mellem en luftpudebåd og en katamaran, kaldet et "Surface Effect Ship" mellem Esbjerg Havn og Horns Rev 2. Med en tophastighed på op imod 80 kilometer i timen vækker fartøjet en del opsigt.

Esbjerg: Aldrende esbjergensere vil muligvis kunne huske, at en hoovercraft, på dansk en luftpudebåd, vakte opsigt med sejlads mellem Esbjerg og Fanø i forbindelse med Esbjerg Havns 100 års jubilæum.

Noget lignende er næppe på programmet, når Esbjerg næste sommer fejrer havnens 150 års jubilæum, men lige nu har maritimt interesserede personer i Esbjerg faktisk mulighed for at opleve et noget specielt fartøj, der bygger på luftpudeteknologien, og mange har allerede kastet undrende blikke mod havnens indsejling.

For godt nok har de fart på - de hurtigtgående såkaldte CTV'ere (Crew Transfer Vessels, red.) - som fragter teknikere og udstyr til havvindmølleparkerne på Horns Rev, men i december og januar tester Ørsted, tidligere Dong Energy, en båd, som med en tophastighed på 42 knob, svarende til cirka 78 kilometer i timen, virkelig får folk på land til at spærre øjnene op.

Annonce

Et hurtigere servicefartøj betyder kortere transporttid, og dermed får teknikerne mere arbejdstid i vindmølleparken.

Håkan Borgström, Senior Manager I Ørsted

For reducere omkostninger

Fartøjet er konstrueret som en slags hybrid mellem en luftpudebåd og en katamaran, kaldet et "Surface Effect Ship," hvor skroget er formet som et katamaranskrog, men mellem skrogene er der monteret fleksible skørter. Mellem skørterne bliver der pumpet luft ind, som sørger for overtryk, hvilket gør, at skibene vil hæve sig over søen mere end skibenes opdrift ellers skulle tillade. Dette giver lav vandmodstand og dermed højere hastighed.

Ligeledes er skibet designet til at overføre vindmølleteknikerne til havmøllerne i hårdere vejrforhold, og alt sammen sker som et led i ambitionen om at reducere omkostningerne i havvindmølleindustrien.

- Vi arbejder konstant på at forbedre de teknologier, vi bruger, når vi driver vores havmølleparker. Et hurtigere servicefartøj betyder kortere transporttid, og dermed får teknikerne mere arbejdstid i vindmølleparken. Ved drift af havmølleparker har vi dage, hvor vi ikke kan få adgang til vindmølleparken på grund af vejret, og skibe, der mere robust er i stand til at overføre vindteknikere, muliggør flere offshore-arbejdsdage om året, forklarer Håkan Borgström, Senior Manager I Ørsted, Operations Technology - Concept Line.

Skal evalueres

Han oplyser, at Ørsted afprøver den nye skibstype på Horns Rev 2-havmølleparken, og i løbet af testperioden vil Ørsted indsamle oplysninger om skibets reelle hastighed og brændstofforbrug, ligesom vindteknikernes erfaringer med skibet vil indgå i evalueringen.

Ørsted er verdensførende inden for opførsel og drift af havvindmølleparker, og driver på verdensplan flere end 25 havvindmølleparker under meget forskellige vejr- og besejlingsmæssige forhold. Erfaringerne fra afprøvningerne på Horns Rev 2 skal bruges til at vurdere, hvor denne nye skibstype eventuelt kunne indsættes.

Fartøjet er bygget i Norge af selskabet UMOE, der har leveret en række lignende fartøjer til den norske flåde. I forbindelse med afprøvningen på Horns Rev 2 er fartøjet chartret ind via det esbjergensiske selskabet World Marine Offshore, der opererer fartøjet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce