Annonce
forside

Vindgigant tester vild vandflyver ud for Esbjerg med 78 kilometer i timen

Dette fartøj, en slags hybrid mellem en luftpudebåd og en katamaran, kaldet et ?Surface Effect Ship, bliver for tiden testet af Ørsted med sejlads mellem Esbjerg Havn og Horns Rev 2. Skibet har en tophastighed på op mod 80 kilometer i timen. Foto: Ørsted

Ørsted, tidligere Dong Energy, tester for tiden en hybrid mellem en luftpudebåd og en katamaran, kaldet et "Surface Effect Ship" mellem Esbjerg Havn og Horns Rev 2. Med en tophastighed på op imod 80 kilometer i timen vækker fartøjet en del opsigt.

Esbjerg: Aldrende esbjergensere vil muligvis kunne huske, at en hoovercraft, på dansk en luftpudebåd, vakte opsigt med sejlads mellem Esbjerg og Fanø i forbindelse med Esbjerg Havns 100 års jubilæum.

Noget lignende er næppe på programmet, når Esbjerg næste sommer fejrer havnens 150 års jubilæum, men lige nu har maritimt interesserede personer i Esbjerg faktisk mulighed for at opleve et noget specielt fartøj, der bygger på luftpudeteknologien, og mange har allerede kastet undrende blikke mod havnens indsejling.

For godt nok har de fart på - de hurtigtgående såkaldte CTV'ere (Crew Transfer Vessels, red.) - som fragter teknikere og udstyr til havvindmølleparkerne på Horns Rev, men i december og januar tester Ørsted, tidligere Dong Energy, en båd, som med en tophastighed på 42 knob, svarende til cirka 78 kilometer i timen, virkelig får folk på land til at spærre øjnene op.

Annonce

Et hurtigere servicefartøj betyder kortere transporttid, og dermed får teknikerne mere arbejdstid i vindmølleparken.

Håkan Borgström, Senior Manager I Ørsted

For reducere omkostninger

Fartøjet er konstrueret som en slags hybrid mellem en luftpudebåd og en katamaran, kaldet et "Surface Effect Ship," hvor skroget er formet som et katamaranskrog, men mellem skrogene er der monteret fleksible skørter. Mellem skørterne bliver der pumpet luft ind, som sørger for overtryk, hvilket gør, at skibene vil hæve sig over søen mere end skibenes opdrift ellers skulle tillade. Dette giver lav vandmodstand og dermed højere hastighed.

Ligeledes er skibet designet til at overføre vindmølleteknikerne til havmøllerne i hårdere vejrforhold, og alt sammen sker som et led i ambitionen om at reducere omkostningerne i havvindmølleindustrien.

- Vi arbejder konstant på at forbedre de teknologier, vi bruger, når vi driver vores havmølleparker. Et hurtigere servicefartøj betyder kortere transporttid, og dermed får teknikerne mere arbejdstid i vindmølleparken. Ved drift af havmølleparker har vi dage, hvor vi ikke kan få adgang til vindmølleparken på grund af vejret, og skibe, der mere robust er i stand til at overføre vindteknikere, muliggør flere offshore-arbejdsdage om året, forklarer Håkan Borgström, Senior Manager I Ørsted, Operations Technology - Concept Line.

Skal evalueres

Han oplyser, at Ørsted afprøver den nye skibstype på Horns Rev 2-havmølleparken, og i løbet af testperioden vil Ørsted indsamle oplysninger om skibets reelle hastighed og brændstofforbrug, ligesom vindteknikernes erfaringer med skibet vil indgå i evalueringen.

Ørsted er verdensførende inden for opførsel og drift af havvindmølleparker, og driver på verdensplan flere end 25 havvindmølleparker under meget forskellige vejr- og besejlingsmæssige forhold. Erfaringerne fra afprøvningerne på Horns Rev 2 skal bruges til at vurdere, hvor denne nye skibstype eventuelt kunne indsættes.

Fartøjet er bygget i Norge af selskabet UMOE, der har leveret en række lignende fartøjer til den norske flåde. I forbindelse med afprøvningen på Horns Rev 2 er fartøjet chartret ind via det esbjergensiske selskabet World Marine Offshore, der opererer fartøjet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce