Annonce
Tønder

Vindmøllemodstandere har fjernet banner efter henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse

Kun skelettet står nu tilbage, efter Kræftens Bekæmpelse rettede henvendelse til "De bekymrede naboer". Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Bilister og andre forbipasserende i Birkelev har måske lagt mærke til en forvokset email, som i nogen tid har stået ved byen. Men nu er skiltet væk. Mailens afsender var seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse - og det er hun ked af, for hun havde ikke givet samtykke til at have sin arbejdsmail og -telefonnummer stående på skiltet.

BIRKELEV/KØBENHAVN: Foreningen "De bekymrede naboer" har i nogen tid haft et stort banner stående i Birkelev, men på henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse er banneret nu taget ned.

Det omtalte banner er en email i storformat. Her bekræfter seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, Mette Sørensen, at organisationen ikke mener, at deres dengang nyligt offentliggjorte studie om sammenhængen mellem vindmøllestøj og blodpropper afkræfter den mulige sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjertekarsygdomme.

Svaret kom som respons på en henvendelse fra Henriette Vendelbo, der er formand for landsforeningen "Naboer til kæmpevindmøller", og er siden blevet til et stort banner i Birkelev.

At mailen nu kan ses i storformat er ikke noget, der huer Kræftens Bekæmpelse - ikke på baggrund af budskabet, men fordi Mette Sørensens arbejdsmail, telefonnummer og Kræftens Bekæmpelses logo fremgår på banneret:

- Jeg er ikke så pjattet med banneret, for mine oplysninger står på det, og efter min bedste overbevisning er det i strid med datalovgivningen. Det var en del af en korrespondance, og her er den mail så blevet videresendt - blandt andet i Landsforeningen. Vi har bedt dem fjerne banneret. Det er ikke fordi, jeg ikke står inde for svaret - for det gør jeg, men jeg har ikke givet samtykke til at have mine oplysninger stående der, forklarer Mette Sørensen.

Annonce

- Vi har bedt dem fjerne banneret. Det er ikke fordi, jeg ikke står inde for svaret - for det gør jeg, men jeg har ikke givet samtykke til at have mine oplysninger stående der.

Mette Sørensen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.

Har hørt om banneret

Formanden for landsforeningen "Naboer til kæmpevindmøller", Henriette Vendelbo, var i den anden ende af mailkorrespondancen. Hun har hørt om det sønderjyske banner, men har ikke nogen forbindelse til andet end at have ført mailkorrespondancen, forklarer hun til JydskeVestkysten:

- Jeg blev selv overrasket, da jeg så et billede af banneret på Facebook, og jeg havde ikke hørt om det inden. Kort efter blev jeg ringet op af en jurist fra Kræftens Bekæmpelse, som spurgte, om jeg kendte noget til banneret, for de brød sig ikke om, at deres logo figurerede på det, forklarer hun.

Mailsvaret er dog blevet citeret i flere sammenhænge, tilføjer Henriette Vendelbo:

- Jeg har citeret Mette Sørensens svar i læserbreve til blandt andet Jyllandsposten og Altinget. Jeg havde aldrig tænkt tanken, at man kunne lave et banner ud af en mailkorrespondance, men det er en rigtig god idé, hvis det ellers er lovligt - for det fik nogle folk til at reagere, siger hun og tilføjer:

- Min mailkorrespondance må jeg gerne sende videre - det har jeg på skrift fra Kræftens Bekæmpelses egen jurist. Der står ingen steder, at mailen er fortrolig, så den må gerne deles - men jeg kan ikke svare på, om det er lovligt eller ej at sætte et banner op på den måde, forklarer hun.

Ændrer banner

Hos gruppen "De bekymrede naboer", der står bag banneret i Birkelev, har henvendelsen fra Kræftens Bekæmpelse betydet, at man nu har pillet banneret ned. Således er det nu fjernet, og gruppen betegner i et samlet svar til JydskeVestkysten sagen som værende afsluttet.

- Vi mener, at det er blevet afklaret mellem os, og banneret er taget ned. Samlet set, så mener vi, at sagen er afklaret, og vi har ikke mere at tilføje, lyder svaret fra koordinationsgruppen for "De bekymrede naboer".

Sådan så skiltet ud i sin oprindelige form, som det stod udenfor Birkelev. Efter henvendelsen fra Kræftens Bekæmpelse er det imidlertid blevet taget ned. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce