Annonce
forside

Vindmøller beskytter vores miljø

Læserbrev: Angsten er en ringe rådgiver. Men hvad frygter vores byrådsmedlemmer? Kritikken fra de evigt skræmte protestborgere? De bruger altid de samme skræmsels-argumenter, som for længst er afkræftet. De håber måske, at de får mere vægt, når de gentager dem mange gange.

I Sæd ved Tønder har de diskvalificeret sig selv: Den ene kan ikke lide vindmøller, fordi mølleplaceringen på dennes jord ikke kunne blive til noget, den anden bor fire kilometer væk og kan ikke lukke et øje for vindmøllestøj.

Jordemoderen frygter lavfrekvent støj fra vindmøllen, men kører rundt i en gammel bil med gearkasse og masser af lavfrekvent støj lige under sit sæde.

Der vil altid være dem, som ikke kan lide forandringer i deres omgivelser.

For mig er vindmøller miljøvenlige og beskytter derved vores artsrigdom. Enhver kan selv overbevise sig om klimaforandringerne. Isen på polarkapperne smelter, naturtyper og livsrum for adskillige arter er truet.

Os selv, vi er truet. Hvordan vil vi forklare det til vores børnebørn, at vi ingenting gjorde?

Investering i en vindmølle er en effektiv måde, hvorpå vi kan gøre vores energiforbrug en smule mere miljøvenligt.

Vi kan også investere i solarpaneler, kan købe elbiler med solarcarport, isolere vores huse eller skifte køleskabet ud.

Men der skal gøres noget. Enhver skal gøre sit. Med en vindmølle kan vi gøre det i fællesskab.

Og så er det ikke kun godt for miljøet, men hjælper også vores økonomi. Måske endda kommunens.

Lad os da bare komme i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Kolding

Se video: Hør Danfoss-par fortælle om lukningen og planer for fremtiden

Annonce