Annonce
forside

Vindmøller - Modstandere og begejstrede fortalere

Læserbrev: Først en bemærkning til Horst Leithoff: Kan ud fra din viden om lavfrekvent støj fra biler i drift konkludere, at du da har sat dig lidt ind i denne problematik. Så ved du også, at samme problem gælder for vindmøller. Her er så yderligere problemet med infralyd.

En lille fakta-oplysning: Jordemoderen har i de sidste fire år kørt i en spritny Kia, som også genererer lavfrekvent støj (LFS).

Forskningsresultater om LFS og infralyd gør klart opmærksom på risiko for organ- og vævsskader. Når nogen nægter at inddrage flere parametre i deres vurdering af et hvilket som helst projekt, handler det om "fakta-resistens", en høj grad af naivitet, stædighed og forventning om profit.

Jeg har det svært med dem, der nægter at se bag om eksempelvis vindmølleindustriens egen finansierede forskning. Den er bestilt med et forudgående krav om et resultat, der fremmer deres produktion og indtjening.

Den anden side af forskningen, betalt af uvildige fonde og investorer (ofte NGO'er), går i dybden med tilgængelig forskning og finder ofte bekymrende resultater i det upublicerede forskningsmateriale. Det fremmer ikke tilliden til industrien.

Modstandere af vindmøller er oftest ikke mod vindenergi, den skal bare flyttes ud på havet.

Vores landskab, dyreliv og befolkning skal ikke generes af hverken den ene eller anden slags støj herfra. Nyeste beregninger fra Windpower Monthly peger på, at teknologiudviklingen og restriktioner for møller på land frem mod 2028 fører til økonomisk gevinst ved offshore-opsætning frem for onshore.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce