Annonce
forside

Vindmøller. Vind er fremtiden. " Rigtigt" - set med 40 års skyklapper.

Læserbrev: Udviklingen er helt gået i stå - de bliver kun større. De larmer mere, mere skyggekast og flere elektroniske strålinger - og et lyseffekt-lyshav, som der vil være om natten.

Effekten, som angives, opnår de aldrig. De yder kun ca. 1/3 af deres årlige angivende effekt.

Klimaet, har aldrig været et spørgsmål om pris.

Vindmøller giver 50% større effekt på Lillebælt, og da de jo ikke generer befolkningen, som det påstås, ville det jo ikke være noget problem at placere dem der.

Og så spørger jeg, hvad har man i sinde med den vindmølleplan, som man har liggende i skuffen, som vedrører opstilling af vindmøller langs motorvejen. Skal den bruges senere, eller er den skrottet?

Jeg vil blot nævne, at jeg går fuld ind for alternativ energi - også vindmøller.

De skal blot placeres på havet, og ikke ødelægge vores natur og genere mennesker.

De er simpelthen blevet for store i dag til land.

Når man producere et så energikrævende, forurenende og co-2 udledende vindmølleapparat, så skal den også kunne yde sit bedste, og det gør den 50% mere på havet. Det hjælper ikke klimaet at vælge de svageste løsninger.

Miljøministeren skriver, at der skal være lokal opbakning i befolkningen for opstilling af vindmøller.

Der er ingen opbakning til vindmøller i Kastrup-Tiset Enge, det fortæller en underskriftsindsamling med over 1400 underskrifter.

(Tankevækkende er det , at fuglebestanden de sidste 40 år er gået tilbage hvert år).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce