Annonce
Erhverv

Vindsektoren strømmer til verdens havvindmøllemekka

KØBENHAVN: Forventningen er, at mere end 9000 danske og internationale gæster vil at besøge Bella Center i København 26.-28 november, når verdens største udstilling og konference med fokus alene på havvind løber af stablen.

Med på udstillingen er intet mindre end 99 danske virksomheder, som står iblandt i alt 431 udstillere. Det sker i en tid, hvor havvind vokser massivt.

- Bella Center er totalt udsolgt, og vi forventer besøgende fra alle hjørner af verden og i stort omfang fra den danske leverandørkæde, siger Jan Hylleberg, administrerende direktør for Wind Denmark, som sammen med den europæiske vindenergiorganisation WindEurope står bag WindEurope Offshore 2019.

Annonce

Wind Denmark

Wind Denmark er et sektorfællesskab for vind, der samler virksomheder, vindmølleejere og vindinteresserede privatpersoner. I alt repræsenterer Wind Denmark 3100 medlemmer.

Wind Denmark arbejder med politisk interessevaretagelse og rådgivning af medlemmer, herunder særligt med at sikre rammer for vidensdeling og netværk på tværs af den danske vindsektor. Samtidig er Wind Denmark talerør for den danske vindsektor og sektorens cirka 33.000 ansatte og 30.000 vindmølleejere.

Wind Denmark blev etableret 30. marts 2019 ved en sammenlægning af organisationerne Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening, der begge har eksisteret i omkring 40 år.

Kilde: Wind Denmark

Havvind i stor vækst

Den årlige udbygning med vindenergi på verdensplan er for mere end 90 procents vedkommende udgjort af vindmøller opstillet på land, men i disse år gør havvind store fremskridt. Senest har det Internationale Energi Agentur (IEA) fremlagt tal, der viser, at havvind vil overhale landvind i 2040 i Europa.

På det tidspunkt forventer IEA, at godt 20 procent af Europas elforbrug vil blive dækket af havvind, mens landvind vil have en lignende andel, mens kul vil være nede på et par procent fra i dag at ligge på 20 procent. I Danmark vil havvind og landvind, suppleret med sol, være de dominerende strømproducerende teknologier i fremtiden, og i Danmark har vi i dag verdensrekorden i strøm fra havvind.

- Havvind stod for 15 procent af elproduktionen i 2018 og vil stige til omkring 25 procent i 2025 (uden havmølleparken Thor, red.). Det er en iøjnefaldende verdensrekord. Derfor ser vi også, at verdens øjne hviler på Danmark, når det handler om havvind og måske i særdeleshed de danske virksomheder, der er verdensmestre i at udvikle og opstille havvind, siger Jan Hylleberg.

I dag er der installeret omkring 20 GW havvind i de europæiske farvande, men i 2050 forventer EU-kommissionen, at der skal være installeret op til 450 GW for at EU kan leve op til sine klimaforpligtelser.

Stor interesse for messe

- Havvind er vitalt for at Danmark kan nå klimamålsætningerne for 2030 og 2050. Danmark har nogle af de absolut bedste placeringer til havvind i Europa, og derfor skal vi også opstille havvind i Danmark, hvor strømmen på nogle tidspunkter eksporteres til vores nabolande, siger Jan Hylleberg og understreger at dansk havvind på den måde kan være med til at stoppe tyske kulkraftværkers forurenende strømproduktion.

WindEurope Offshore 2019 samler den globale havvindmølleindustri over tre dage, og messen åbnes af H.K.H. Kronprins Frederik og statsminister Mette Frederiksen 26. november.

Danmark og havvind

  • Installerede verdens første havvindmøllepark i 1991
  • Verdens største marked for havvind, næsten uafbrudt, til 2007
  • Verdens fjerde største installerede kapacitet ved udgangen af 2018
  • Hjemland for nogle af verdens førende virksomheder inden for havvind
  • Har installeret cirka 1700 MW havvind

  • Knap 1.000 MW er under opførelse eller planlagt

  • Hertil kommer flere igangværende ansøgninger om etablering af små og mellemstore parker efter ’åben-dør’-ordningen

  • Samlet vurderer Wind Denmark, at den samlede mængde havvind i Danmark i 2030 (nedtagning af udtjente parker medregnet) kan være mellem 4,6 GW og 17 GW. Det sidste kræver, at regeringens tidligere udtalelser om en kunstig energiø føres ud i livet inden 2030.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Sønderborg

Minigraver kørte ind i bil

Esbjerg

Partifæller i sammenstød over balloner: Nogle er mere forbudte end andre

Annonce