Annonce
Sønderborg

Vindstød af stormstyrke forsinker Dybbøl Mølle-byggeri

Vingerne er klar, men arbejderne må vente på bedre vejr. Arkivfoto: Timo Battefeld
Tirsdag skulle Dybbøl Mølle have sat sine nye vinger på, men arbejdet er aflyst på grund af varslet om vindstød af stormstyrke over Als.
Annonce

Dybbøl: De 22 meter lange vinger til Dybbøl Mølle ligger klar, men nationalsymbolet Dybbøl Mølle får ikke sine nye vinger på tirsdag som planlagt. DMI varsler vindstød af stormstyrker over Als, og det sætter arbejdet på Dybbøl Mølle i stå.

Påsætningen af de nye vinger er det sidste arbejde på Dybbøl Mølle i den store renovering, som begyndte sidste år.

I juli blev vingerne fra 1978 taget af møllen. Der er blevet lavet en ny tandkrans, og en del af den øverste mur er blevet fjernet, og der er blevet støbt en ny mur. Møllehatten har også været en tur på jorden, hvor den har fået lavet tagarbejde og rustarbejde. Den 9,5 ton tunge murkrone blev løftet på plads i september, mens den 14 ton tunge møllehat blev sat på plads i oktober.

Møllehatten er genbrug fra Ceciliemøllen, som stod i Møllegade i Sønderborg By. Dybbøl Mølle overtog møllehatten i 1935, men møllehatten var med årene blevet skæv, da den ikke passer perfekt til mølle. Møllehatten er nu blevet rettet op.

Renoveringen, som er den største på Dybbøl Mølle i nyere tid, koster 3,5 millioner kroner, som kommer fra staten og Fabrikant Mads Clausens Fond.

De nye vinger er bygget af Møllebygger Petersen af to hele træstammer fra Nordtyskland. Det forventes, at vingerne kan blive sat på i løbet af næste uge

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce