Annonce
Udland

Vinen vinder på klimakrisen og sladrer om klodens tilstand

Mehdi Fedouach/Ritzau Scanpix
Temperaturen stiger, og det er godt for vinen. Udfordringen er, at druerne ikke må modnes for hurtigt.

Farven bliver dybere rød, alkoholindholdet stiger, og aromaen får en mere kompleks karakter.

Umiddelbart er udviklingen for rødvin fremragende i en verden ramt af klimaforandringer. Stigningen i temperaturen har haft - og får fortsat - følger for vinen, og meget af det der sker, er godt for vinelskere.

Det fortæller professor i vindyrkning Cornelis van Leeuwen ved det franske vinforskningsinstitut Bordeaux Sciences Agro til det belgiske nyhedsbureau Belga.

Hvis man ikke tror på klimaforandringerne, kan man bare smage på en flaske vin fra i dag og sammenligne den med en fra begyndelsen af 1980'erne, påpeger vinprofessoren.

Over 35 år er indholdet af alkohol steget fra 11,5 procent i snit til 14 procent.

- Vin er en enestående klimamarkør, siger Cornelis van Leeuwen til Belga ifølge avisen La Libre.

Der er imidlertid også ulemper, når temperaturen stiger, og perioder med tørke bliver mere udtalte og længere.

- I realiteten får vinen en højere kvalitet. Men udbyttet vil være mindre, siger vinforskeren.

En anden konsekvens af den højere varme er, at druerne modnes for hurtigt. Det kan koste livet for nogle aromaer. Det gælder blandt andet peberfrugt.

Druerne kan komme til at koge i varmen, og de tørrer ud. Det påvirker vinens noter negativt.

Cornelis van Leeuwen appellerer til, at man søger løsninger, så vinen ikke ødelægges af for høj varme. For så modnes den for hurtigt.

Det kan blandt andet ske ved at flytte vinmarker op i højden på bjergskråninger.

I vinens verdens bruger man varmeindekset Huglin, som også siger noget om, hvor en bestemt drue geografisk har de bedste betingelser for at give velsmagende vin.

Dette indeks viser blandt andet, at Belgien i 2011 og 2014 havde et klima, der var tæt på vinens franske mekka i Bourgogne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce