Annonce
Debat

Vink til landmanden - i stedet for at være sur

Debat: Når jeg som bilist i disse høstdage møder de kæmpestore landbrugsmaskiner på vejene, bliver jeg tit vred. Ikke på mastodonterne eller deres førere, men på mange, andre bilister, som tuder i hornet, giver finger, knytter næver, og jeg véd ikke hvad. Bare fordi de ikke hurtigt nok kan komme udenom og videre i trafikken.

Inde i mit sure hoved’ nynner jeg med Liva Weel i Dagmarrevyen 1941 PH’s tekst ”Jeg ku bli’ no’et så 1-2-3…” For vred, det bli’r jeg!

Tænk, om vi i stedet giver os til at vinke venligt til de travle landmænd. Ja, tænk en gang, hvis vi viser dem vores taknemmelighed for, at de gider dyrke Danmarks jord og skabe produktion, som kommer os alle til gode, så vi kan få råd til at købe og køre i de flotte biler, vi nu sidder og dytter i, tænk en gang, om vi lader landmændene forstå, at vi føler med dem, fordi de trods mange vanskeligheder – i disse dage kan vi da bare nævne vejret – pukler løs med høsten. Til alles gavn.

Jeg véd godt, at smil og venlige vink ikke vil give bedre høstvejr; men det vil give mere solskin i forholdet mellem os mennesker. Måske vil de dyttende, truende, fingervisende bilister endda få det bedre. Måske.

Ved et møde forleden, hvor emnet for mit foredrag var min for trekvart år siden udkomne bog ’Under kastanjetræet – 1940’ernes farvel til bondesamfundet’, hvori jeg fortæller om udviklingen i landsbyerne, og dermed landbruget, fra 1940’erne til nutiden, sagde jeg noget om dette her. En tilhører gjorde opmærksom på, at jeg da ellers i bogen er kritisk over for nutidens landbrug..

Vist så. I min sammenligning mellem landbrug i min barndom og landbrug nu kritiserer jeg en del af vore dages måde at holde husdyr på. Grise, høns, mink. Og det vil jeg blive ved med, til dyrplageriet stopper – nødvendigvis ved lov!

Jo, jo. ”Den, man elsker, tugter man”. Med en opvækst som bondedreng og en tid som landmand med 9-måneders landbrugsskoleophold bilder jeg mig ind at kende lidt til landbruget. Jeg holder meget af det erhverv, og jeg var såmænd i mine første journalist-år landbrugsmedarbejder ved et jysk dagblad. Det var herligt.

I et kapitel tager jeg også fat på et udtryk, som ofte hørtes i efterkrigsårene og såmænd også høres nu om dage, at: ”Bønder klager altid!” Den myte går jeg imod og skriver i bogen, at landmænd er ”dengang som nu, nogle glade mennesker. Ind imellem! Hvad vi andre skal huske, er, at landmændene, altså bønderne, er så aldeles afhængige af vejret. I sommeren 1947 opgav vi næsten at køre selvbinderen i marken; der var ikke meget korn at hente dér. Eksperter udi de dele har kaldt tørkesommeren 1947 langt værre for landbruget end tørkesommeren 2018. Og 1947 fik få år senere følge af en sommer, da høsten druknede i regn, så man mange steder valgte at pløje det uhøstede korn ned. Det var sjaskvådt, og kærnerne var spiret, så værdien var nul. Så det er ikke så sjældent, at bonden har grund til at klage…”

Vi kender ikke det endelige resultat af høsten 2019. I skrivende stund synes regnvejret konstant; og meget korn og raps står endnu ’på roden’ i markerne. Men uanset hvad, så lad os i trafikken vinke og smile til høstfolket på de store maskiner og med glæde give dem plads på de ofte smalle veje.

Så kan vi vende PH’s sang til ”1-2-3: Hurra!”

Annonce
Aksel Hundslev
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce