Annonce
Udland

Vinmarker er smadret af kæmpehagl i Sydfrankrig

Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix
Hagl så store som bordtennisbolde har ødelagt afgrøder i Frankrig. Biler og hustage er også hårdt medtaget.

Haglstorm har ødelagt vinmarker og frugtplantager i Sydfrankrig, hvor flere landmænd nu afskriver årets høst.

Uvejret ramte lørdag eftermiddag med hagl så store som bordtennisbolde. Epicenteret var Romas-Sur-Isére, hvor ruderne på biler blev ødelagt.

Flere hustage blev beskadiget.

De store hagl slog også hul i taget på en sportshal, mens der blev afholdt et judostævne.

Også et menneskeliv er gået tabt. Det skete i Haute-Savoie-regionen, hvor et træ væltede ned i en campingvogn under stormen og dræbte en 51-årig tysk turist.

Men ellers er det gået værst ud over afgrøderne på egnen. Druer på vinmarkerne er blev ødelagt, og det samme gælder frugtplantager.

- Faktisk er det meste blevet ødelagt, siger frugtavleren Gregory Chardon, der dyrker abrikoser, ferskner og kirsebær i La Roche-de-Glun en times kørsel syd for Lyon.

Han havde et net spændt ud over sine frugter, men de store hagl ødelagde også det.

- Skaderne er enorme og udbredte, siger Chardon.

Aurelien Esprit i nabolandsbyen Point-de-L'Isére er også nedslået, Hans abrikoser og æbler er ødelagte.

- Uheldigvis sluttede sæsonen for os i aftes. Jeg tror ikke, at jeg klarer det denne gang.

Landbrugsminister Didier Guillaume siger, at staten vil erklære situationen for en naturkatastrofe, hvilket vil udløse forsikringspenge og anden hjælp til landmændene, som står over for meget store tab.

- Det er en katastrofe. Jeg har sjældent set noget som det, siger Guillaume til tv-stationen BFM under et besøg i området søndag.

- Det er utænkeligt, at landmænd tvinges ud i bankerot på grund af det her.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce