Annonce
Rejser

Vintur til Slovenien

En af de rigtig gode vine, som Slovenien har at byde på. Lagret i akasietræ og derfor med en fin bagtone af honning eller karamel. Foto: Peter Rasmussen
Slovenerne passer godt på deres vin - faktisk er man nødt til at besøge landet, hvis man for alvor vil på opdagelse i det stor sortiment. Ikke meget slovensk vin går til eksport.

Slovenien er hvidvinsland. Omkring 75 procent af den vin, der dyrkes i Slovenien, er hvidvin – meget af det ovenikøbet rigtig god hvidvin. Slovenerne drikker det bare selv eller eksporterer det direkte til restauranter i eksempelvis Italien, hvor man sætter pris på de slovenske vine.

Et godt sted at starte en vintur i Slovenien er i vinområdet Primorska, der ligger tæt op mod den italienske grænse. Især vinene fra distriktet Goriska Brda har opnået international anerkendelse.

Goriska ligger i direkte forlængelse af det italienske vinområde Frioli, og mange af bønderne i området har marker på begge sider af grænsen. Det er med andre ord umuligt at vide, hvor meget italiensk vin og hvor meget slovensk vin, man har i glasset. Men hvis vinproduktionen ligger i Slovenien, er det per definition slovensk vin - uanset, hvor druerne er plukket.

En af de seriøse producenter i dette område er Marjan Simcic fra byen Ceglo. Med en produktion på 130.000 flasker om året er han en af Goriskas største vinbønder, og han afsætter stort set hele sin produktion til restauranter.

Mit rejseselskab møder hans hustru Valeria til en vinsmagning og en hurtig indføring i de slovenske vines hemmeligheder i kældrene under pragtvillaen.

Den første vin, hun trækker op, er en traditionel rebula – eller ribolla – afhængigt af om man vælger den slovenske eller italienske stavemåde. Vine på Rebula-druen strækker sig fra sprøde, syrefriske tørstslukkere til fyldige, mørke madvine. Kvaliteten spænder fra det ret neutrale til det yderst karismatiske. Valerias vin hører absolut til den sidste af slagsen. Prisen ligger på 17 euro (knap 130 kroner).

Smagningen går videre gennem en pinot grigio, som umiddelbart minder mere om noget, man kender fra det italienske sortiment. Pris 17 euro.

Så er der mere musik i flasken med souvignonasse – også en slovensk specialitet – der har en lille smule bitter mandel i eftersmagen. Også 17 euro.

Som afslutning får vi en rød merlot til 48 euro. Her er jeg muligvis for langt henne i vinsmagningen til, at jeg er værd at spilde dyre dråber på. Jeg synes i hvert fald ikke, at den er pengene værd og mener, at aftenens mest spændende bekendtskab var rebulaen.

Annonce

Napoleon: "Den er god"

Et andet oplagt sted at besøge på en vintur til Slovenien er landets største vinområde, Podravje, der har Maribor som hovedby. Her forlader man den italienske indflydelse på hvidvinen, og med kun 18 kilometer til den østrigske grænse er det let at genkende de ranke, mineralske smage, som man finder i østrigske vine som eksempelvis grüner veltliner.

En af specialiteterne fra Podravje-området er sipon-druen. Den skulle angiveligt have fået sit navn, fordi Napoleon var glad for vinen og sagde "cést bon"; altså ”den er god”. Og det skulle så i almindelige slovenske folkemunde være blevet til "sipon".

Uanset om det er en rigtig historie eller ej, så er vin på sipon-druen fremragende vin. Jeg faldt for en variant fra vinhuset Dveri Pax. Her ligger sipon-vinen på fade af akacietræ, hvilket giver en helt særlig sprød smag af honning og karamel oven i den knaldhårde mineralske hvidvinssmag. Pris 22 euro (165 kroner).

Hvis man mere er til øl, så husk, at de drikker Lasko i Maribor-området og Union i Ljubljana-området. Hvis der bliver set skævt til én på cafeen, så kan det være fordi man har fået byttet om på det. Lokalpatriotismen er stor – selv om det faktisk er Heineken, der står bag begge bryggerier.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Esbjerg For abonnenter

Ramt af vandmasserne: - Vi kan sidde i stuen og fiske

Annonce