Annonce
Sønderborg

Virksomhed skal gøre rent for Sønderborg Kommune i Jylland

Institutioner på Jyllands-siden får i fremtiden gjort rent af et privat firma. Arkivfoto: Claus Thorsted
Sønderborg Kommune sparer to millioner kroner i året på at ansætte et privat rengøringsfirma til at gøre rent på kommunale institutioner.
Annonce

Sønderborg: Kongsvang Cleaning & Facility A/S skal gøre rent på skoler, i daginstitutioner samt på biblioteker på Jyllandssiden i Sønderborg Kommune fra den 1. december.

Det er resultatet af det udbud, som Sønderborg Kommune har lavet. Rengøringsniveauet fastholdes uændret, og samtidig skal Kongsvang Cleaning & Facility gennemføre en beskæftigelsesindsats sideløbende med rengøringen.

Firmaet er valgt blandt fem eksterne tilbud samt et kontrolbud fra kommunens egen rengøringsenhed.

- Vi får en kontrakt, hvor vores krav til rengøringsniveauet i børnehaver, skoler med mere fastholdes og dermed sikres den samme kvalitet, som vi har i dag. Det er et meget væsentligt parameter for os, og det er ikke blevet mindre væsentligt i forbindelse med covid-19-situationen, at vi har en høj hygiejne, som der ikke må slækkes på, siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).

Annonce

Sparer to millioner i året

Årsagen til udbuddet af rengøringen er, at alle politiske partier i Sønderborg Byråd som en del af budgetaftalen 2020 besluttede, at den kommunale rengøring på Jyllandssiden skulle konkurrenceudsættes som et pilotprojekt.

- Det var et kompromis i forbindelse med budgetaftalen for 2020 at forsøge os med en konkurrenceudsættelse af rengøringen. Og en vigtig faktor i den forbindelse er, at kommunen opnår en effektivisering på to mio. kr. årligt, og det mål når vi, siger Erik Lauritzen.

Firmaet skal desuden også gennemføre en beskæftigelsesindsats. Det skal ske ved, at borgere kommer i virksomhedspraktik, så de kommer tættere på at få et job.


Og en vigtig faktor i den forbindelse er, at kommunen opnår en effektivisering på to mio. kr. årligt, og det mål når vi.

Erik Lauritzen, borgmester
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt til Danmark fortæller: Journalist Kasper Løvkvist var øjenvidne til grædende statsminister - hør hans oplæsning her

Esbjerg

3. døgn uden nye smittede: Vadehavsskole er ved at have styr på smitteudbrud

Annonce