Annonce
Indland

Virksomheder frygter Københavns loft over elløbehjul er for lavt

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Udbydere af elløbehjul er bekymret over forslag fra Københavns Kommune, der vil begrænse antallet i Indre By.

Konflikten mellem udbydere af elektriske løbehjul og Københavns Kommune spidser til.

Torsdag skal Borgerrepræsentationen tage endeligt stilling til forslaget om en forsøgsordning med et loft på 200 elektriske løbehjul i Indre By i København.

Forinden har de tre udbydere af elektriske løbehjul i København, Lime, Tier og Voi, sendt et brev til kommunen.

Det oplyser Limes landechef i Danmark, Niklas Joensen. I brevet skriver de blandt andet, at de undrer sig over kommunens forslag.

- Vi er bekymrede for, at reguleringen vil betyde, at der ikke er nok løbehjul i forhold til efterspørgslen, og vi er ærgerlige over, at kommunen ikke har taget os med på råd, siger Niklas Joensen.

De elektriske løbehjul har været lovlige siden januar. Lime og Voi oplyser, at de hver har "flere hundrede løbehjul" i København. Hos Lime bliver hvert enkelt løbehjul brugt op til fem gange dagligt, oplyser Niklas Joensen.

Ifølge ham ønsker udbyderne en dynamisk regulering, der kan matche brugernes behov.

- Jeg håber, vi kan blive ved med at have et antal, der efterspørges. Det tal, der efterspørges, er højere, end det, som kommunen foreslår, siger han.

Udbyderne af de elektriske løbehjul har samlet deres forslag til den dynamiske regulering i et såkaldt "code of conduct".

Den fungerende miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen, understreger, at "code of conduct" udelukkende er udført på virksomhedernes initiativ.

Hun mener, at der er behov for deciderede retningslinjer hurtigst muligt, da løbehjulene kan være til fare for særligt fodgængerne i København.

- Virksomhedernes adfærd lader jo desværre en del tilbage at ønske. Derfor står der lige nu flere og flere løbehjul opstillet, smidt og henkastet på kommunens arealer.

- De steder virksomhederne helst vil have plads til deres elløbehjul, har vi i forvejen svært ved at få plads til fodgængere og københavnernes cykler. For mig er gode forhold for cyklister og fodgængere vigtigere end elløbehjul, siger Karina Vestergård Madsen.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forsøgsordningen torsdag klokken 17.30.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce