Annonce
Erhverv

Virksomheder mangler hænder: DA-boss vil skærpe sanktioner for ledige, der ikke tager et job

Det skal være nemmere at sanktionere ledige, der ikke tager et arbejde, og det skal også være lettere for virksomheder at kunne hyre udenlandsk arbejdskraft ind, end som reglerne er nu, mener Jacob Holbraad. Foto: Ritzau Scanpix
Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, vil straffe ledige, der ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig forsvarer han, at mange opslåede stillinger kun er deltidsjob og bedyrer, at virksomhederne er klar til at tage de ledige, der har brug for ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Interview: Har arbejdsgiverne overhovedet de ledige job, de hele tiden taler om? Eller stritter de selv imod at ansætte dem, der måske skal have en håndsrækning for at komme ind på arbejdsmarkedet?

Tal, beskyldninger og bekymringer fyger igennem luften i diskussionen om den akutte mangel på arbejdskraft, der har ramt dansk erhvervsliv, inden den globale coronapandemi overhovedet er afblæst.

Jacob Holbraad er direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og koordinerer overenskomstforhandlingerne for 11 arbejdsgiverforeninger med Dansk Industri og Dansk Erhverv som de største.

Annonce

Avisen Danmark træffer ham i et lille mødelokale i Dansk Arbejdsgiverforenings kontorer i det indre København. Tæt på Christiansborg og ministerierne. En kort taxatur fra Holbraads modpart, formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Han medgiver, at der er meget, der kan forvirre i debatten om beskæftigelsen. Det ene øjeblik taler vi om hoteller og restauranter, der mangler ufaglært arbejdskraft. Det næste øjeblik handler det om industrien, der mangler faglærte, som man jo ikke kan uddanne med et kort kursus.

Hver fjerde vil ikke arbejde

Jacob Holbraad, der har en lederkarriere i en stribe ministerier bag sig, mener dog godt, at han kan holde tungen lige i munden.

- Der er to ting, vi skal holde fast i: Hvis du er ledig, så skal du gøre, hvad du kan, for at tage et job, også selvom det ikke er et ønskejob. For det andet er forudsætningen for et rigt velfærdssamfund, at vi har virksomheder, der kan få den arbejdskraft, de har behov for. Det kan handle om at få de ledige hurtigere i gang, at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, at få den offentlige sektor til ikke at vokse så hurtigt og at få arbejdskraft ind udefra. Det er det, sagen handler om, siger Jacob Holbraad.

- Vi er i en situation, hvor der rent faktisk er mulighed for at få et job. Så det er bare med at komme ud og få taget de jobs, og jeg synes, at det er overraskende, at hver fjerde ikke er klar til at tage et arbejde, siger Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Arkivfoto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Forleden udgav Dansk Arbejdsgiverforening sin egen analyse baseret på data fra Danmarks Statistik. Den viste, at 25 procent af de ledige ikke selv mener, at de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. For kontanthjælpsmodtagere er tallet 40 procent.

Tallene er ikke meget anderledes, end de plejer at være. Alligevel er Jacob Holbraad overrasket.

- Vi er i en situation, hvor der rent faktisk er mulighed for at få et job. Så det er bare med at komme ud og få taget de jobs, og jeg synes, at det er overraskende, at hver fjerde ikke er klar til at tage et arbejde, siger han.

Hvorfor tror du, at de lykkes med at sige, at de ikke er jobparate?

- Vi kan se, at der er kommuner og a-kasser, der ikke sanktionerer de ledige i særligt stort omfang. Der er nogle regler, som der ikke bliver fulgt op på, og jeg synes bestemt, at man skal skærpe sanktionerne for ledige, der ikke ønsker at søge et job, siger Jacob Holbraad med henvisning til den tidligere overvismand Michael Svarer, der netop har forsket i effekten af sanktioner mod ledige.

Annonce

Rekord i jobopslag

Frustrationen i erhvervslivet er nemlig åbenlys. Antallet af opslåede stillinger i Danmark, over 53.000, har aldrig været større. Samtidig er der 108.000 ledige, der er vurderet til at være jobparate.

- Virksomhederne har i udtalt grad - meget udtalt grad - en mangel på arbejdskraft, og det er inden for rigtig mange områder og sektorer. De produktionsbegrænsninger, som virksomheder oplever som følge af mangel på arbejdskraft, både for industri, service og byggeri, har vi stort set aldrig set på et højere niveau, konstaterer Jacob Holbraad.

Hvordan ser du det match, der er mellem de ledige og de jobs, der er?

- Vi mangler rent faktisk medarbejdere med mange forskellige kvalifikationer. Hotellerne må sige nej til gæster, fordi de ikke har nok folk til at gøre rent på værelserne, og de må sige nej til at servere mad, fordi de mangler folk til at servere. Mange af de jobs kræver ikke faglærte uddannelser, og vi burde have en lang række ledige, der kunne tage de jobs fra det ene øjeblik til det andet, siger Jacob Holbraad.

Er det så jobcentrene, som ikke er gode nok til at puffe de ledige ud til virksomhederne?

- Det er ikke for at sidde og slå på jobcentrene, men det er frustrerende at se på, at der er så mange jobs, som er ledige lige nu, og at det ikke i højere grad lykkes at få dem besat meget hurtigt, siger Jacob Holbraad.

Annonce

Havde ikke tid til at ansætte

Men spørgsmålet er, om virksomhederne er gode nok til at tage imod de ledige, der bliver sendt i deres retning.

Den kaotiske situation kræver anderledes løsninger, og i tirsdags foretog jobcentret i Svendborg og arbejdsgiverforeningen Horesta et eksperiment. De arrangerede speeddating mellem restauratører, hoteller og jobsøgende, og ifølge Fyns Amts Avis valfartede unge jobsøgende til mødet, hvor der var stearinlys og blomster på bordene.

Til gengæld blev flere af arbejdsgiverne væk, fordi de havde for travlt med at drive forretning til at møde op og ansætte folk.

- Der er flere, der har været nødt til at blive væk, fordi de ikke havde nok personale til at kunne være væk i nogle timer, sagde Torben Trapp, virksomhedskonsulent i Svendborg Kommune, til avisen.

Annonce

Gode til at integrere

På Als kritiseres virksomhederne for at råbe om mangel på arbejdskraft, men uden at lægge sig nok i selen for at komme i kontakt med de ledige.

- Hvis man bare står og råber ud på en mark, at man mangler en liter mælk, så kommer den jo ikke. Man bliver nødt til at sige tingene de rigtige steder for at få det, man efterspørger, og det gør sig også gældende for arbejdsgivere, der mangler folk, har Marita Geinitz, næstformand i De Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland og formand i 3F Als, sagt til JydskeVestkysten.

Jacob Holbraad, har virksomhederne overhovedet den rigtige tilgang til at få folk ind i de ledige jobs, de taler så meget om?

- Det er klart, at nogle virksomheder har stået i en force majeure-situation, men hovedsporet er, at danske virksomheder går rigtigt meget op i at rekruttere medarbejdere, fordi det er et centralt element i at drive en virksomhed i Danmark.

Har virksomhederne så overskud til at tage ledige ind, hvor der skal bruges noget energi på at integrere dem, fordi de ikke er vant til at være på arbejdsmarkedet?

- Hvis du ser på tværs af arbejdsmarkedet, så vil jeg påstå, at danske virksomheder er gode til at integrere medarbejdere, som har forskellige udfordringer. Vi har masser af ordninger med virksomhedspraktik og løntilskud, og jeg mener, at virksomhederne er meget indstillede på at løse en social opgave og hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet, siger Jacob Holbraad.

Annonce

Mange deltidsjob

Hvis man søger efter job på den offentlige jobportal, Jobnet, er en fjerdedel af de opslåede stillinger lige nu deltidsjob. Eva Obdrup, formand for Danske A-Kasser, skriver i Berlingske onsdag, at det netop er en udfordring lige nu, at mange job ”er på deltid og dermed svære at leve af”.

Hvorfor er der opslået så mange deltidsstillinger lige nu?

- Der er nogle jobs, det kan være svært at tilbyde på fuldtid. Hvis supermarkedet har mest travlt mellem 16 og 19, så er der behov for ekstra personale på det tidspunkt. Derfor er der nogle deltidsansættelser, men antallet i den private sektor er markant under antallet i den offentlige sektor, siger Jacob Holbraad.

Han peger på, at der er regler om supplerende dagpenge, der gør det muligt for en dagpengemodtager at kaste sig ud i et job på bare 20 timer om ugen.

- Det kan jo være en måde at få foden inden for på arbejdsmarkedet, og hvis man så demonstrerer, at man er en dygtig medarbejder, så kan man komme op på fuldtid, siger Jacob Holbraad.

Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening sammen med sin faste modpart, formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, og finansminister Nicolai Wammen (S) til et fælles pressemøde i marts 2020. Dengang handlede det om at beskytte lønmodtagerjobs under coronakrisen. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce

De ældre er kernetropper

Diskussionen handler meget om ledige - herunder nyuddannede - der ikke vil tage ufaglærte jobs, men manglen på arbejdskraft gælder også i industrien, hvor mere end hver tredje virksomhed har skruet ned for produktionen, fordi der mangler mandskab.

Vi taler meget om hoteller og caféer, der mangler arbejdskraft. Men det lyder til, at det i forhold til produktion og samfundsøkonomi har en meget større effekt, hvis en smed på Grundfos venter et år med at gå på pension. Er det rigtigt?

- Vi taler meget om hoteller og restauranter, og det er nok, fordi det er ekstremt frustrerende stort set at have været lukket ned i halvandet år, og når der så kommer gang i hjulene igen, så kan man ikke få medarbejdere. Og når mange af de jobs er ufaglærte, og vi har mange ledige, så burde det jo kunne lade sig gøre, siger Jacob Holbraad og fortsætter:

- For den overordnede samfundsøkonomi betyder en ingeniør mere end en tjener på en café, fordi det genererer mere indtjening med en ingeniør. Men hvis samfundet skal udvikle sig, er det vigtigt, at vi har medarbejdere nok til alle de job, hvor der mangler kolleger, uanset om det er på hotellet, restauranten eller i industrivirksomhederne.

Problemet med de faglærte er, at man ikke kan trylle nogle tusinde erfarne mennesker frem i en akut situation.

- Hvis der ikke blandt de ledige er folk, der har de rette kvalifikationer, så er det en god vej at sikre mere arbejdskraft ved at fokusere på de ældre og gøre det mere attraktivt at tage et, to eller tre år mere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension. Det er nogle af de dygtigste medarbejdere, man kan få. De er kernetropperne, og de kan gøre en stor forskel nærmest fra den ene dag til den anden, siger Jacob Holbraad.

Blå bog

Jacob Holbraad

  • Født 1968
  • 1996: Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet
  • 2001-2003: Ministersekretær i Statsministeriet
  • 2003-2005: Kontorchef for Ministersekretariatet, Statsministeriet
  • 2006-2008: Kontorchef i Finansministeriet
  • 2008-2010: Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet
  • 2010-2013: Departementsråd, Statsministeriet
  • 2013-2015: Direktør, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
  • 2015-2015: Direktør, Undervisningsministeriet
  • 2015-: Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
Annonce

Kig til udlandet

Da regeringen i sidste uge præsenterede sin plan, ”Danmark kan mere 1”, indgik et forslag om at droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder. Det kan motivere seniorer til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, men arbejdsgiverne vil gerne se flere incitamenter.

Dansk Industri har foreslået at fordoble præmien til ældre, der fortsætter med at arbejde, selv om de har opnået alderen til at gå på efterløn.

Jacob Holbraad vil imidlertid også gerne dreje på et andet håndtag. Han vil gerne have flere udlændinge - også fra lande uden for EU - til at arbejde i Danmark.

- Udlændinge er en kæmpe succeshistorie for det danske arbejdsmarked. De har været med til at bære den velstandsudvikling, der har været i Danmark igennem 2010'erne, og vi er nu oppe på omkring 300.000 udlændinge, som arbejder i Danmark.

Lige nu begrænses importen af arbejdskraft fra landet uden for EU, fordi de som minimum skal tjene en løn på 445.000 kroner for at få opholdstilladelse i Danmark. Det beløb vil Jacob Holbraad have sat ned, men det har regeringen afvist tale om. Det samme gør fagbevægelsen, som dog gerne ser flere udlændinge på det danske arbejdsmarked.

- Jeg vil gerne have flere udlændinge ind at arbejde i dansk industri, for jeg vil gerne have, virksomhederne har mulighed for at skabe vækst, sagde Claus Jensen, formand for Dansk Metal, tirsdag til Børsen.

Han foreslår endda særlige fordele til virksomheder, der beviser, at de tager et socialt ansvar, til at hente udlændinge til Danmark.

Jacob Holbraad, er det det, I allerhelst vil? Altså at få åbnet sluserne for udenlandsk arbejdskraft?

- Vi vil ikke frede nogen. Situationen er så alvorlig, så vi skal bruge alle de hænder, vi kan finde, siger han og gentager behovet for at se på de unge, de ældre, balancen mellem offentlige og private arbejdspladser og import af arbejdskraft udefra.

- Vi har brug for at gøre mange ting samtidig, siger Jacob Holbraad.

Der er nogle jobs, det kan være svært at tilbyde på fuldtid. Hvis supermarkedet har mest travlt mellem 16 og 19, så er der behov for ekstra personale på det tidspunkt. Derfor er der nogle deltidsansættelser, men antallet i den private sektor er markant under antallet i den offentlige sektor.

Jacob Holbraad, direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
Annonce
Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Unge kastede kanonslag efter Betina og hendes børn: - Det kunne være gået helt galt

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg For abonnenter

Byens største julefrokost-arrangør undrer sig over smitteopsporingen efter udbrud: Derfor informerede vi selv

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Varde For abonnenter

Firma med næsten 30 års erfaring er konkurs i tid med højkonjunktur: Ansatte afskediget og fritstillet

Nordtyskland

Vilde fugle koster landmænd dyrt: Nu må deres kyllinger dræbes hele året

Esbjerg For abonnenter

Bygherre får gok i nødden af politikere: Beskyldes for at have bygget i ond tro og skal fjerne ulovligt opsatte kviste

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Kolding For abonnenter

Rasmus er spastiker og kæmpe håndboldfan: Det er et frirum, hvor jeg kan glemme hverdagens problemer

Sønderborg For abonnenter

70 år gammel skov er ulovlig: Træerne skal væk, men skoven får lov at overleve som krat

Varde

Blæste alkometer højt op om formiddagen: Mand med meget aldrende fødselsattest sigtet for spritkørsel

Annonce