Annonce
Haderslev

Virksomhederne i Haderslev kommune kan gøre FN’s Verdensmål til Hverdagsmål

Haderslev Erhvervsråd vil hjælpe virksomheder med at formulere, hvordan man vil arbejde med verdensmålene. Presseillustration
FN’s Verdensmål fylder meget for mange virksomheder, men flere virksomheder har stadig ikke sat ord på, hvordan de arbejder med dem. Det vil Haderslev Erhvervsråd nu gøre noget ved.
Annonce

Haderslev: Sammen med Marianne Grønbæk, der ejer MG Udvikling, vil Haderslev Erhvervsråd hjælpe virksomheder med at formulere, hvordan man vil arbejde med verdensmålene. Det vil ske i et skræddersyet forløb.

- Mange virksomheder gør allerede meget, der faktisk kan relateres til FN’s Verdensmål, men de har ikke italesat forbindelserne endnu. Derfor kan de i vores nye forløb nu få hjælp til at sætte målene i spil, fortæller Lene Bræraa, udviklingskonsulent hos Haderslev Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Forløbet er bygget op om fælles workshops og individuelle sparringssamtaler med Marianne Grønbæk, hvor deltagerne får værktøjerne til at ændre vanerne i virksomheden, så Verdensmålene bliver til Hverdagsmål:

- Vi kan se, at der er en tendens til, at virksomheder, der selv arbejder med FN’s Verdensmål, også vægter at samarbejdspartnere og leverandører, der har taget stilling til, hvordan de forholder sig til målene. Derfor vil vi gerne hjælpe de lokale virksomheder til at fokusere på deres egne Verdensmål i fremtiden. De skal både have tydeliggjort det, de allerede gør og igangsat det, de gerne vil gøre mere af, tilføjer Jan Hyldal, udviklingskonsulent fra Haderslev Erhvervsråd.


Vi kan se, at der er en tendens til, at virksomheder, der selv arbejder med FN’s Verdensmål, også vægter at samarbejdspartnere og leverandører, der har taget stilling til, hvordan de forholder sig til målene.

Jan Hyldal, udviklingskonsulent, Haderslev Erhvervsråd


Haderslev Erhvervsråd holder infomøde om initiativet onsdag 23. september, hvor interesserede kan møde op enten kl. 7.30 eller 15.30. Tilmelding nødvendig til lene@her.dk. Selve forløbet starter 5. oktober og løber over fire halve dage frem til februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce