Annonce
Kolding

Virksomhedsejer håber byrådet må ombestemme sig: Bygger ny lagerhal på Koldings lukningstruede erhvervshavn

Havnedirektør Anders Vangsbjerg Sørensen, til venstre, gav Merethe og Ole Hjaltelin et vejskilt til rejsegildet på deres nye lagerhal. På skiltet står Wilma Slippen. Det kommer den lille vej ved hallen nemlig til at hedde, og vejen er opkaldt efter parrets hund, der altid er med på arbejde. Foto: Lena Juul
Merethe og Ole Hjaltelins virksomhed på Kolding Havn vokser med en 600 kvadratmeter stor hal til træpiller og briketter på paller. De vælger at udvide, selv om et stort flertal i byrådet har besluttet, at erhvervshavnen skal lukke.

Kolding: Solen skinner, og der er frit slag mellem madpandekager og dessertpandekager hos virksomheden Hjaltelin på Kolding Erhvervshavn. Merethe og Ole Hjaltelin er værter. De holder rejsegilde på deres nye lagerhal, der skal rumme træpiller og briketter på paller. Hallen er en udvidelse på ti procent, og dermed får virksomheden 6600 kvadratmeter under tag.

- Beslutningen om at bygge hallen blev truffet, efter et flertal af medlemmerne i byrådet meldte ud, at de ville lukke erhvervshavnen. Jeg har lavet et regnestykke og divideret investeringen i hallen med de 14-15 år, vi som minimum kan blive på Kolding Havn. Ud fra det er byggeriet rimeligt forsvarligt økonomisk set. Men den væsentligste grund er, at vi gerne vil drive en pæn virksomhed, der er et rart sted at være, så vi kan fastholde dygtige, dynamiske medarbejdere, siger Ole Hjaltelin.

Virksomheden handler med biobrændsel, og de seneste fem år har årsomsætningen været mellem 90 og 151 millioner kroner. En stor del af brændslet kommer til Kolding med skib.

Var det ikke bedre at flytte fra den lukningstruede havn først som sidst?

- Der er ingen, der ved, hvad byrådet vil med havnearealet. Jeg har en tro på, at der bliver lavet dramatisk om på byrådets beslutning, for jeg kan ikke forstå, at man kan se fuldstændig hen over den nationale infrastruktur og lade være med at tage hensyn til miljøet i Danmark. Tiden må vise, om jeg får ret, men jeg forstår ikke, at byrådets flertal vælger at sige, at man hellere vil have boliger og andre ting end miljøvenlig transport ind og ud af havnen, svarer han.

Annonce

Hjaltelin

  • Virksomheden Hjaltelin ligger på Caspar Müllers Gade på Kolding Erhvervshavn.
  • Den ejes af Merethe og Ole Hjaltelin. Ud over ægteparret tæller virksomheden i alt seks ansatte.
  • De seneste fem år har virksomheden omsat for mellem 90 og 151 millioner kroner.
  • Omsætningen kommer primært fra handel med biobrændsel, der er importeret fra Baltikum, Rusland, Polen og Sverige.
  • Virksomheden sælger til alle fra privatpersoner til kraftvarmeværker på kundelisten.

Flere planer

Ole Hjaltelin er også i tvivl om, hvor virksomheden i givet fald skulle flytte hen.

- Det er en stor beslutning at flytte, og der er ikke umiddelbart steder, hvor vi naturligt kan flytte hen og føle os velkomne. For eksempel er haven i Fredericia fuldt optaget. Og som havnevirksomhen banker vores hjerte ikke for tørhavnen i Vamdrup. Det er mere effektivt at losse et skib og måske få 4000 tons biobrændsel ind på to dage i stedet for at have et hav af lastbiler, der skal tippe af og holde i vejen, forklarer han.

Hallen er en investering på omkring 1,5 millioner kroner, men inden beslutningen om at lukke erhvervshavnen blev truffet, havde virksomheden større planer.

- Vi havde faktisk en femårsplan om at investere over 20 millioner kroner i udvikling af virksomheden, hvor vi blandt andet skulle bygge større kontor og større løsvarehal, men nu ser vi tiden an, siger Ole Hjaltelin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce