Annonce
Aabenraa

Virtuel skole: Her ringer det ind til sædvanlig tid

Skoleleder Karsten Hansen har rømmet sit kontor og er rykket hjem i privaten i Haderslev, og også viceskoleleder, afdelingsleder og sekretær arbejder som alle lærerne hjemmefra i disse uger. Arkivfoto: Claus Thorsted
Klokken er virtuel, men det ringer fortsat ind kl. 8.15. På Høje Kolstrup Skole har man indrettet nødundervisningen, så den ligger så tæt på elevernes normale skoledag som muligt.

Høje Kolstrup: Kl. 8.15 tirsdag morgen begyndte skoledagen for alle eleverne på Høje Kolstrup Skole.

Dog ikke helt, som den plejer. Faktisk temmelig meget anderledes.

For skolen er som alle andre skoler i Danmark lukket de kommende to uger, så eleverne arbejdede hjemmefra - med mulighed for direkte kontakt til lærerne.

- Vi har valgt at gøre det sådan, at eleverne "møder ind", som de plejer, og så har de timer og frikvarter i forhold til det skema, lærerne har lavet, forklarer skoleleder Karsten Hansen, der i løbet af formiddagen fik de første tilbagemeldinger fra lærerne om, hvordan premieren var gået.

Det var overvejende positive meldinger, som eksempelvis "jeg oplever en fin og tæt kontakt til eleverne - og at de arbejder godt med de stillede opgaver. Jeg har kontakt til dem via Teams og Aula. Eleverne deler dokumenter (primært office 365) og jeg kommenterer undervejs i arbejdet. De er gode til at spørge, hvis noget er uklart for dem".

Annonce
Vi starter lidt stille ud med at arbejde med de første tabeller. De skal skrive, øve og til sidst hoppe dem. Senere skal de i gang med nogle praktiske undersøgelser - fx finde ting, der er mellem 1 og 2 meter lange, finde noget, der tilsammen vejer et kilo. Jeg har haft nogle enkelte forældrehenvendelser, men kun om praktiske ting.

Arbejdsomme elever

En anden har svaret, at "jeg oplever arbejdsomme elever, der tager den virtuelle skole positivt til sig. Nogle elever tilkendegiver, at metoden giver tid og ro til at fordybe sig i opgaverne. Der opstår mange spørgsmål, men vi formår at kommunikere, så ALLE kan være med (udskoling). Jeg har modtaget mange skærmoptagelser fra elever, der viser deres gode arbejde, det er skønt", mens en tredje kan fortælle "jeg oplever også, at mange elever har taget godt imod "den virtuelle skole". Jeg har dog oplevet nogle tekniske problemer med Gyldendal og Nem-id, men med tålmodighed og godt humør så går det hele".

Det glæder naturligvis Karsten Hansen, at alt tyder på, at man er kommet godt fra start:

- Heldigvis har vi computere til alle elever, og så har vi brugt fredag, weekenden og mandag på at udlevere alt, hvad vi kunne af undervisningsmateriale til forældrene, ligesom vi har opfordret dem til at indrette skole derhjemme, så alt var klar her til tirsdag morgen.

Sværest for de små

Høje Kolstrup-lederen er helt på det rene med, at hjemmeundervisningen, selv om den er kommet godt i gang, vil komme til at give masser af udfordringer.

- Der er jo nogle forældre, der er på arbejde, så de ikke har mulighed for at hjælpe. Men til dem har vi sagt, at det er ok, at børnene laver tingene om eftermiddagen eller om aftenen. Der kan de bare ikke forvente samme opbakning fra lærerne, siger Karsten Hansen, der tror, det bliver sværest for de yngste elever.

- I vores udskoling er de vant til at arbejde selvstændigt og i digitale teams, så de på den måde har kontakt med hinanden. Jeg tror da også, at vi fra lærernes side vil se nogle forsøg med online-undervisning, efterhånden som dagene går, spår skolelederen.

Masser af gode råd

  • Savner man inspiration til, hvordan man kan hjælpe sine børn bedst muligt gennem perioden med nødundervisning, er der hjælp at hente flere steder. Man kan eksempelvis gå ind på undervisningsministeriets hjemmeside, hvor der er samlet en række gode råd.
  • Og er der brug for lidt afveksling, så har den digitale læringsportal Alinea oprettet sofaskolen.dk, som man kan logge ind på med sit uni-login.

Udfordring med to klasser

For Høje Kolstrup Skole ligger der en ekstra udfordring i, at man ud over de almindelige klasser også har to modtageklasser med i alt 20 elever, hvor hverken elever eller forældre taler dansk eller i hvert fald kun begrænset.

- Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst gør det. Hvordan vi får dem på banen, siger Karsten Hansen, der blandt andet har fritaget den tolk, skolen råder over, fra andre opgaver, så hun kan stå til rådighed, når lærere ringer og har brug for at få noget oversat til arabisk:

- Og i forhold til de familier, der ikke taler arabisk, forsøger vi os med engelsk eller de sprog, vi nu kan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce