Annonce
Aabenraa

Virus satte stopper for restaurant: Nu er der godt gang i buffetten

Coronakrisen har været hård ved Xiaomin Lin og hendes far, men nu er der endelig fuld fart på Restaurant Konge Buffet i Aabenraa. Arkivfoto: Jacob Schultz
Restaurant Konge Buffet i Aabenraa nåede aldrig at åbne som planlagt i marts på grund af coronavirussen, men som det ser ud nu, kommer indehaverne helskindet gennem krisen.
Annonce

Aabenraa: I midten af marts var alle bevillingerne i hus, og Restaurant Konge Buffet i Aabenraa var klar til at åbne.

I månederne op til havde Xiaomin Lin og hendes forældre omdannet det tidligere supermarked på Petersborg til en næsten 900 kvadratmeter stor restaurant og investeret masser af penge.

Åbningen af den nye restaurant med plads til 148 spisende gæster blev dog aldrig til nået. Danmark blev lukket ned på grund af coronavirussen, og Restaurant Konge Buffet nåede aldrig at åbne op.

Det betød også, at man ikke kunne gøre brug af statens hjælpepakker, fordi der endnu ikke havde været nogen omsætning.

Det var en hård periode for indehaverne, men den 8. maj begyndte restauranten at tilbyde takeaway, og kort tid efter åbnede restauranten også for spisende gæster.

- Vi åbnede for gæster i restauranten den 20. maj, og jeg synes, det går meget fint, siger Xiaomin Lin.

Annonce

Det er stadig hårdt

Selv om Restaurant Konge Buffet nu næsten har haft rigtig åbent i tre måneder, så er det stadig ikke en dans på roser.

- Det er stadig hårdt økonomisk på grund af coronakrisen, men jeg forventer, at vi klarer den. Det har også været en hård tid, for vi er jo en helt ny restaurant i Aabenraa, og folk skal lige lære os at kende, siger Xiaomin Lin.

Restaurant Konge Buffet kan dog glæde sig over, at gæsterne er begyndt i stigende tal at tage for sig af buffetten, og Xiaomin Lin har også noteret sig, at der er flere gengangere.

- Vi har mange gæster fra Aabenraa, og vi er begyndt at få stamkunder. Flere har først prøvet takeaway og er så kommet tilbage som spisende gæster i restauranten, siger hun og tilføjer, at der er mest travlt i weekenderne.


Det er stadig hårdt økonomisk på grund af coronakrisen, men jeg forventer, at vi klarer den.

Xiaomin Lin, Restaurant Konge Buffet


Selv om Restaurant Konge Buffet har plads til 148 gæster, så bliver der aldrig lukket så mange ind ad gangen.

- Vi lukker maksimalt 100 gæster ind, så der er masser af plads. Samtidig har vi rigeligt med håndsprit og engangs-handsker, siger Xiaomin Lin.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

Det holdt ualmindelig hårdt: Til sidst fik Team Esbjerg dog slæbt sejren hjem

Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce