Annonce
Esbjerg

Viruskrise: Esbjergs største udlejer skrotter huslejen for hårdt ramte lejere

Jacob Rand Jensen, indehaver af blandt andet Dronning Louise, er dybt rørt over den håndsrækning, der kommer fra Villemoes. Arkivfoto: Christer Holte.
Familien Villemoes, en af Esbjergs absolut største ejendomsbesiddere, kommer nu sine lejere til undsætning. Blandt andre Dronning Louise på Torvet er stillet en huslejefritagelse i udsigt, og det rører ejeren dybt.

Esbjerg: Familien Villemoes, personificeret i familieoverhoved Peter Villemoes og hans tvillinger Christian og Frederik Villemoes, giver nu en helt essentiel håndsrækning til sine lejere, som er hårdt plaget af virkningerne af den verdensomspændende coronakrise.

Det bekræfter familien, efter at JydskeVestkysten er blevet bekendt med, at blandt andet Dronning Louise på Torvet er blevet stillet en huslejefritagelse i udsigt af Villemoes Holding.

Ifølge Christian Villemoes har familien kategoriseret sine lejere efter, hvor hårdt de er ramt af regeringens drastiske nedluknings-initiativer. Det betyder, at Villemoes prioriterer sine lejere indenfor hotel- og restaurationsbranchen samt detailhandel, og i første omgang har Villemoes fokus på sine mest attraktivt beliggende lejere på Torvet i Esbjerg – Dronning Louise, Café Guldægget og Posthuset.

Annonce

Vi er fuldstændig klar over situationens alvor, og vi vil gerne vise vores værd og gøre noget for vores lejere og byen. Vi vurderer, at det er nu, at alle må bidrage med det, de kan, så vi kan få så mange som muligt med ud på den anden side.

Familien Villemoes, Villemoes Holding

Alle må bidrage

Senere er det planen, at Villemoes-trioen, som har en meget stor ejendomsportefølje i det centrale Esbjerg, skal i dialog med sin øvrige lejere indenfor de nævnte brancher. Samtidig er folkene bag Villemoes Holding dog også lige nu i færd med at skabe sig indsigt i og overblik over de forskellige hjælpepakker fra regeringen.

- Vi er fuldstændig klar over situationens alvor, og vi vil gerne vise vores værd og gøre noget for vores lejere og byen. Vi vurderer, at det er nu, at alle må bidrage med det, de kan, så vi kan få så mange som muligt med ud på den anden side. Vi kan ligeså godt redde det, vi kan, helt, i stedet for at gøre noget halvt, fastslår Christian Villemoes.

Han oplyser videre, at der er tale om en slags førstehjælp med huslejefritagelse som udgangspunkt i to måneder, men han anfører samtidig, at hver enkelt lejeaftale vurderes individuelt.

Lejer blev rørt

Hvor meget den fremstrakte hånd vil komme til at koste Villemoes-familien, har man ikke regnet på, oplyser familien, men ifølge avisens oplysninger vil for eksempel to måneders fritagelse af huslejen for lejerne på Torvet nærme sig en million kroner.

Jacob Rand Jensen, indehaver af blandet andet Dronning Louise, ønsker hellere ikke at tale om beløb, men han bekræfter, at han har været i dialog med Villemoes, og beskeden om huslejehjælpen rørte ham på det følelsesmæssige plan:

- Jeg må indrømme, at jeg blev rørt. Det er en ret markant hjælp, de kommer med. Det er en kæmpe hjælp - langt større og mere perspektivrig end jeg overhovedet havde turdet drømme om. De kan se situationens alvor, og deres tiltag er helt klart med til at spænde et sikkerhedsnet ud under os, siger Jacob Rand Jensen.

På Esbjerg Rådhus noterer borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) sig Villemoes-familiens handling. Han har sammen med Esbjerg Byråd også en række tiltag på bedding, som skal hjælpe et presset erhvervsliv.

- Det er en utrolig flot beslutning af Villemoes, som - er jeg er helt sikker på - er kærkomment hos de forretningsdrivende, der er hårdt presset i denne tid. Det er en superflot gestus, lyder det fra borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce